1410 skuespil i databasen 29.03.2024

Nathan (uden titel)

Christian Lollike
Baggrunds information
Christian Lollike har skrevet et nyt stykke inspireret af Lessings fortælling om Nathan den Vise. Denne gang sættes Nathan (uden titel) i scene på netop det sted, hvor Lollike mener, tolerancen skal stå sin prøve: i det religiøse rum.
År / Udgivet:2007 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Samfund / Debatstykker
Medvirkende:6-9 ( 3 kvinder, 6 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Nordiska
ISBN:87-7865-675-9
Locations:6
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Christian Lollike




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
3 kv 6 md
Uddrag
Nathan siger, at han er AB-rhesus negativ. Nathan siger, at det en meget sjælden blodtype. Nathan er også jøde. Nathan siger, at du lider af blodmangel. Jøde. Nathan siger, at vi godt må føle had, at det er en na-turlig og intens følelse. Nathan siger, at mit blod skal renses. Nathan siger, at jeg skal skrælles. Sagde han skrælles? Skrælles. Hvornår kommer Nathan? Hvornår kommer Nathan og skræller dig og renser mig og fortæller, hvilken blodtype der er din? Jeg fortalte Nathan, at jeg er forelsket i hans datter. Han blev glad. Oprigtigt. I hvert fald foreslog han, at jeg spiste med samme aften. Så sad jeg der og gloede på hende. Pludselig afbrød Nathan mig, og bad mig aflægge en blodprøve. Jeg kan høre Nathan trække vejret. Der er noget, der ikke stemmer, sagde han. Nu spørger jeg igen: Hvilket folk, var det første til at rakke ned på mennesker? Hvilket folk kaldte sig først det udvalgte? Hvis jeg ikke hader det folk, så har jeg dog svært ved ikke at foragte det fromme raseri, de gav i arv. Min Gud er den rigtige! Min Gud er den rigtige! Min Gud er den rigtige! Nathan siger, at vi kan distancere os fra den tro, vi er vokset op med, men den mister ikke magten over os. Nathan siger, at det er følelser og tro – ikke viden og fornuft, der skaber vores ideer om etnicitet og natio-nalitet. Nathan siger, at menneskeracer er undergrupper af mennesker, opstillet som et forsøg på at klassificere forskelle, ligesom man har gjort det for mange dyre-arter. Kaukasoider, mongolider, negroider, australoider - og indianere. Nathan siger, at det man er, sjældent passer til det, man burde være. I skolen elskede jeg biologi. Jeg ville vide præcis, hvordan hele den menneskelige organisme fungerer. Jeg sad ofte efter skole og legede med den der pla-stikmand, man kunne skille ad. Jeg pillede lungerne, nyrerne, øjet, leveren og hjertet ud og undersøgte de små systemer. En dag, da jeg havde skilt ham ad, kom rengøringskonen og smed mig ud. Om natten drømte jeg om plastikmanden. Han prøvede selv at sætte de-lene tilbage i kroppen, men hans arme var for stive og hænderne alt for glatte. Øjet, der lå foran ham, det græd og græd. Næste morgen løb jeg til skole, over til biologilokalet, men han var der ikke. Der var kun en lille sø af blod. Jeg fik min menstruation allerede som 10-årig. Jeg har haft præcis samme drøm. Nathan siger, at der kun er ganske små genetiske for-skelle mellem mennesker, at forskelle forekommer i nuancer og overgange, og at den største variation er i den enkelte befolkningsgruppe, ikke imellem dem. Derfor siger Nathan, at en såkaldt typologisk race-inddeling er ubrugelig. Når jeg ser på billederne fra dengang i skolen, ja, så ser jeg en flok mærkelige skæve, skøre og sjove per-sonligheder. Det er måske lidt overdrevet, men vi for-søgte da at give livet en ordentlig omgang vanvid. Jeg husker samtalerne om natten, og drømmene, og for-står ikke, hvordan vi forvandlede os til en flok helt almindelige mennesker. Havde vi ikke et større po-tentiale? Hold kæft knægt, du kagler som en jomfru. Hvornår kommer Nathan og skræller dig og renser mig og fortæller hvilken blodtype, der er din? Nathan siger, at et grundtræk i enhver kultur, består i den dybeste mistillid til alt hvad, der lever uden for dens egen kreds. Nathan siger, at du hader mig, fordi jeg er muslim. Nathan siger, at dit blod skal renses. Samme forhold gør sig i princippet gældende mellem en fodboldspiller og en klaverspiller. Klaverspilleren anser fodboldspilleren for mærkelig og en smule mindreværdig. Nathan siger, at fænomenet kun består i kraft af sine grænser og dermed i kraft af en, til en vis grad, fjendt-lig handling mod omgivelserne. Nathan gør mig rundtosset. Nathan siger, at det derfor ikke kan afvises, at men-neskets dybeste tilknytning til medmennesket består i afvisningen af det. Nathan gør mig rasende! Nathan gør også mig rasende.