1410 skuespil i databasen 29.03.2024

Diamond/ Dust/ Shoes

Aleksa Okanovic
Baggrunds information
Hjemme hod familien Konda lever far, mor og døtrene Helena og Pina i en veritabel junglekrig, hvor alle kæmper om pladsen og opmærksomheden og hvor selvoptagetheden absolut ingen grænser kender.
År / Udgivet:2007 /
Varighed:120 minutter
Område / Genre:Voksne / Familie- & Kønsroller
Medvirkende:6-9 ( 4 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Nordiska
ISBN:87-7865-667-4
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Aleksa Okanovic




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
4 kv 2 md
Uddrag
1. HELENA, ANDREAS OG PINA Helena og Andreas ind. HELENA: Kender du ikke det? Det er ligesom en slags dobbelttilstand. Bag noget tiltrækkende, ser man noget truende, noget afskrækkende, der ligesom gør sit bedste for at neutralisere den gode indflydelse man så nødig vil gå glip af. Vil du have te? ANDREAS: Ja tak. HELENA: Min fransklærerinde sagde f.eks. altid: Hvis I lærer ti franske ord om dagen, så kan I læse en bog af Racine om et år. Kan du fransk ellers? ANDREAS: Nej. HELENA: Så må jeg jo være din tolk. ANDREAS: Min tolk? HELENA: Nej, men det er mere fordi jeg, eller vi, alt-så familien, vi rejser til Grenoble hver sommer, og så tænkte jeg på, at du måske, nu hvor vi lige har mødt hinanden … måske kunne du tage med, og så kunne vi lære hinanden bedre at kende. ANDREAS: Vi har lige mødt hinanden for 2 minutter siden. HELENA: Du er faktisk den første mand jeg sådan bare har samlet op på gaden og taget med op, men hvis du går nu, er du ikke den første mand jeg kun har kendt i to minutter. ANDREAS: Jaså. HELENA: Som barn tvang min mor mig til at gå med i teatret. ANDREAS: Nåh. HELENA: Hader du hende så? ANDREAS: Hvorfor skulle jeg hade din mor. Jeg kender hende ikke. HELENA: Så snart du lærer hende at kende, så be-gynder du at hade hende. Især hvis hun tvinger dig til noget. ANDREAS: Hvorfor skulle hun tvinge mig til noget? HELENA: Nej, men det er mere det, at når jeg snak-ker med nogen, der har mødt én af mine tidligere kæ-rester, så viser det sig altid at de husker min mor bed-re end de husker mig. ANDREAS: Det lyder som om det er dig der hader hende. HELENA: Vi taler bare om hende. ANDREAS: Hvorfor gør vi egentlig det? HELENA: Engang drømte jeg at min mor var en støv-suger. Så satte jeg hende til stikkontakten og så suge-de jeg min stedfar op i hende. Bagefter åbnede jeg støvsugeren for at se hvordan min stedfar så ud, og så var han der slet ikke. Der var slet ingenting inde i min støvsugermor. Kun en håndfuld støv. Det var alt. ANDREAS: Hvordan kunne du vide det bare var støv? HELENA: Det var støv. ANDREAS: Hvad nu hvis det var diamantstøv? HELENA: Diamantstøv? ANDREAS: Ja. Støv fra en diamant. Når man sliber en diamant, så kommer der støv. Ikke at det er noget værd, men for at diamanten skal få større værdi, så sliber man den, og så kommer der støv. Hun rækker hånden frem mod ham. HELENA: Dine øjne er ligesom diamanter. Han rejser sig. HELENA: Synes du jeg er for ærlig? ANDREAS: Undskyld? HELENA: Sådan at fortælle dig om min drøm efter … min læge siger jeg er for ærlig. Han siger jeg er hud-løs, at det provokerer andre mennesker, fordi jeg kommer til at presse andre til at forholde sig til mine følelser. ANDREAS: Jeg forholder mig ikke til dem. HELENA: Nåh nåh. Nej, men det behøver du da san-delig heller ikke. Du er jo bare en mand fra gaden, vi kender slet ikke hinanden, men du siger jo heller ikke så meget. ANDREAS: Hvis du tæller til otte inde i hovedet, så siger jeg noget. HELENA: Okay. Nu begynder jeg. ANDREAS: Teen smager fint, men har du noget mælk? HELENA: Ja selvfølgelig, undskyld Andreas, jeg er lidt rundt på gulvet. I virkeligheden er det jo bare tanker. Det siger min læge. Det er bare tanker og det er en daglig kamp. Hver gang jeg træffer en beslut-ning, så dukker de der fjendtlige billeder op. Jeg kan ingenting, det er umuligt at kunne noget, for der er altid en anden der er bedre til det, og hvis jeg prøver at kigge ind i mig selv, så får jeg bare øje på et frå-dende uhyre med 5 … HELENA: … hoveder og langer tunger med ild på, så for det meste gider jeg ikke at tænke. Tænker du? ANDREAS: På hvad? HELENA: Altså … om du har tanker? ANDREAS: Ja selvfølgelig har jeg tanker. HELENA: Men … har du … altså, har du styr på dem, er det dine egne tanker? ANDREAS: Hvis tanker skulle det ellers være? HELENA: Jeg tror ikke du forstår hvad jeg mener Andreas. ANDREAS: Tæl til tre. HELENA: Okay. ANDREAS: Teen smager godt. HELENA: Tæl til én. ANDREAS: Nu? HELENA: Ja, begynd … lige om … værsgod. Tak.