Måvens og Peder på Herrens mar

Måvens og Peder er venner og har været det i mange år. Sammen har de oplevet meget og denne gang ender de bogstaveligt talt på Herrens mark.

1 kv 6 md

Måvens sidder og sover i sin gyngestol. Hans læber blafrer i vinden når han puster ud. Han drømmer han står på en badebro og kigger på Peder der svømmer rundt med en ba-dering og en gul badehætte på hovedet. MÅVENS skal lige til at hoppe i, da telefonen ringer. Måvens vågner og går med store blævrende hofter hen mod den enorme telefon fra midt 50-erne. MÅVENS: Ja hallo, det er Måvenens slikbutik, træffer jeg Må-vens? OLUF STEMMEMAND: Ja hallo træffer jeg en Måvens? MÅVENS: Ja, De taler med ham just nu. OLUF STEMMEMAND: Nå, goddag, mit navn er Oluf Stemmemand, Deres bedemand. MÅVENS: (reagerer ikke) Javel ja… OLUF STEMMEMAND: Det drejer sig om diverse indkøb, blandt andet en egekiste og et lille fadølsanlæg som De har gjort i min forretning. MÅVENS: En egernkiste? OLUF STEMMEMAND: Nej - en egekiste og og og, en marmoreret gravsten med en lille porcelænsdue - ja og så det lille fadølsan-læg. MÅVENS: Sagde De en gravsten, en gravsten til hvem? OLUF STEMMEMAND: Ja, til Dem selv, hr. Måvens, Dem selv. MÅVENS: Jamen jeg har da ikke bestilt nogen gravsten, hr. stemmemand, jeg er jo ikke død. OLUF STEMMEMAND: DET! ska´ jeg ikke udtale mig om hr. Måvens, men summa summarum er, at De SKYLDER… MÅVENS: Jamen har jeg selv bestilt det? Som død? OLUF STEMMEMAND: Mange får det ikke gjort mens de lever, de fleste ven-ter til de ER døde, og det bliver altid dyrere grundet nogen omkostninger jeg ikke er i stand til at forklare. MÅVENS: Men siger De hr. bedemand... OLUF STEMMEMAND: Stemmemand MÅVENS: Ja men siiiger De at jeg er død? OLUF STEMMEMAND: Det er egentligt ikke rigtigt væsentligt for mig Hr. Måvens om De er død eller levende, det væsentlige er om De betaler – jeg er jo ikke en stor international be-demandsforretning, jeg er et lille enmandsfirma, snit-ter selv kisterne ud af kviste jeg samler ude ved skov-brynet - det er ikke nemt for os småhandlende, hr. Måvens det burde Fe om nogen vide - EEN ubetalt regning er en katastrofe! OLUF STEMMEMAND: Tænk dog på mine børn, hr. Måvens! MÅVENS: Jo jo. Men men men er jeg død, hr. Stemmemand? OLUF STEMMEMAND: Lad os hellere sige det på den måde: det ville være mærkeligt hvis De stadig var i live. MÅVENS: Ja.. jaemn… jov… men det vil altså sige… OLUF STEMMEMAND: De skylder alt i alt 15.000. MÅVENS: Men selvfølgelig betaler jeg, hr. Stemmemand OLUF STEMMEMAND: Tak. Farvel hr. Måvens. MÅVENS: Farvel. Måvens stirrer rundt i rummet. Han får øje på sig selv i et spejl. Syntes egentlig også han ser død ud. Han tager noget mærkeligt sporty tøj på og sætter sig i alkoven og skriver i sin dagbog. MÅVENS: Kære dagbog. En bedemand ved navn Stemmemand ringede. Er øjensynligt afgået ved døden. Erindrer ik-ke noget egentligt dødsfald, men tænker at jeg nok døde da jeg stod og betragtede mine nye knager. De gik mig meget på. Jeg har iført mig et sporty sæt tøj og ryddet op i vindueskarmene da jeg nødig vil virke sjusket hvis folk kigger ind og sidder nu i alkoven og skriver. Alt ligner til min undren sig selv. Gyngesto-len, kaffemaskinen, slikket, der ligger i snorlige ræk-ker, de to tandkrus jeg satte på gulvet i forbindelse med en vandskade en del år tilbage, krummerne fra et birkesbirkes brød, op på opslagstavlen de samme gulnede landkort og det sjove, men uskarpe billede af Peder i en tønde. Alting er det samme. Og så alligevel ikke. Luften herinde er anderledes og det jeg kan ane af mig selv i spejlet har fået kulør. Ku man forstille at dette var starten på noget Nyt? Jeg ved det ikke, men enden er det tilsyneladende ikke. Men før jeg under-søger toiletforholdende og udendørs faciliteterne vil jeg dog lige lade mine tanker strejfer mine kære. Og her tænker jeg især på Peder - kan ikke lade være med at tænke på de mange somre vi arbejdede som to udstoppede bøffer på zoologisk museum i en udstil-lingsmontre oppe på 2 sal, i øvrigt ved siden af en boplads fra stenalderen. – Det var en dejlig tid og pengene, de faldt et tørt sted. Nå kære dagbog, vil bevæge mig ud i terrænet - skriver senere.. DINGELINGELING! Det gibber i Måvens krop. MÅVENS: … øhhh… ja… hvem kan det mon være… ja hallo? PEDER: Ja dav, er det en slikbutik jeg er i kontakt med? MÅVENS: Ja! PEDER: Er det muligt at tale med indehaveren? MÅVENS: Ja, øh hvad er indehaverens navn? PEDER: Måvens. Med M som som i Måvens… MÅVENS: Javel ja, hvor kender du ham fra?