1410 skuespil i databasen 24.04.2024

Homers drøm

Dejan Dukowski
Baggrunds information
Forestillingen baserede sig på Wim Wenders og Ri-chard Reitingers manuskript til filmen, Himlen over Berlin. Udover Dejan Dukovski bidrog også Christian Lollike til den danske gendigtning.
År / Udgivet:2007 /
Varighed:15 minutter
Område / Genre:Voksne / Monologer
Medvirkende:1-2 ( 0 kvinder, 1 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Verlag der Autoren
ISBN:87-7865-671-1
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Simon K. Boberg oversætter




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
1 md
Uddrag
Jeg vil dø. Jeg vil bare dø. Drømme... Jeg bliver nødt til at drømme. Prøver at drømme Fjodors drøm. ”Et latterligt menneskes drøm.” Duer ikke. Kæmp. Kæmp videre. Mod mareridtene, der an-griber dig igen og igen. Kæmp imod billeder af mænd med stive pikke, der kaster sig over kamp-vogne, byer udslettet af bomber, enorme masse-grave, floder af flygtninge… Officererne får deres forfremmelse… Ingen drømme, ingen drømme, bare mareridt… reality-mareridt… lig i støvet, sprængte broer, pigtråd, grænser, visa’er, fængs-ler, eksil, asyl… snigskytter, angst, bange ansigter i sigtekornet. Stop. Ikke tænke på det… Svin der æder lig. Ja, ja, ja. Alle de små Hitler’e… Jeg har ikke brug for advokater. Drømme og erindringer. Og lange nætter. Meget lange nætter. Kæmp imod længslen efter at se naboens ko død i baghaven. Drøm almindelige ting. Helt almindelige ting. Smukke kvinder… min smukke kvinde, der ven-ter på mig. Der… Den dag hun tog af sted. Hen-des sidste ciao… hendes øjne… jeg mistede hen-de… jeg slog kærligheden ihjel… Det bliver aldrig det samme igen… Alt bliver det samme igen. Tænk på noget andet. På sin vis er alt som det plejer i Europa. Som for hundrede år siden. Det østromerske Kejserrige. Og det vestromerske Kejserrige. Kristendom og Islam. Emperierne falder… med tidens fulde op-bakning… hvor er den tredje vej: hvad eller hvem skal redde verden? Fremtiden er fortiden der vender tilbage. Hvad er fortiden? Husker jeg den? Eller er det bare min egen historie? Hvordan kan jeg vide hvad historien er, når jeg selv er del af hi-storien? Hvem er jeg? Ingen. Fremmed. Jeg må passe på min hukommelse. Min historie… dræbe for freden… min fred… som at kneppe for at blive jomfru . Min fred venter mig i graven… hvis der er en fred for mig? Hans øjne, ham jeg slog ihjel… jeg kan ikke få dem væk… hans børns tårer. Er jeg krigsforbryder? Krig er fred. Slaveri er frihed. Dumhed en styrke… stop. Der er et brev, jeg ven-ter på, som ikke er kommet. Hvad ville der være sket hvis jeg ikke havde været så bange den dag? Hvorfor husker jeg altid de rigtige ord for sent? Én kom med på det billede jeg tog ved en fejl. Jeg kom med på hans billede ved en fejl. De få men-nesker jeg kun har mødt i drømme… Min engel. Eller jeg drømmer at jeg drømmer mens jeg er vå-gen mens jeg drømmer eller hvad var det William engang sagde ”Vi er det stof, som drømme gøres af, vort liv omsluttes af en søvn”.