1410 skuespil i databasen 20.04.2024

Galileo Galilei

Dejan Dukowski
Baggrunds information
I det syttende århundrede så Galileo Galilei, som det første menneske nogensinde, himlen gennem et tele-skop. I don’t want to change the world I’m not looking for New England I’m just looking for another girl...
År / Udgivet:2007 /
Varighed:40 minutter
Område / Genre:Voksne / Historiske stykker
Medvirkende:1-2 ( 1 kvinder, 1 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Verlag der Autoren
ISBN:87-7865-671-1
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Simon K. Boberg oversætter




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
1 kv 1 md
Uddrag
FULDMÅNE. BRYLLUP. DET NYGIFTE PAR DANSER. MÅNEFORMØRKELSE. MØRK NAT. ET VÆRELSE. DET NYGIFTE PAR, ET VINDUE, EN SENG, TO GLAS OG EN FLASKE VIN HAN: Kom nu. HUN: Vent. HAN: På hvad? HUN: Se. Månen er død. HAN: Månen kan ikke dø. HUN: Hvor er den så? HAN: Hvad mener du? Den kommer tilbage. Den er lige i nærheden. Solen kommer og går også. HUN: Hvor går solen hen? HAN: Den går ned og rundt og kommer tilbage igen. HUN: Er vi så ovenpå? HAN: Vi er her. HUN: Og bliver vi så her? HAN: Hvad tror du selv? HUN: Eller drejer vi rundt? HAN: Nu er du dum. Vi kan vel mærke, om vi drejer rundt? Lad nu være med at tænke på den slags. ”Hvor er månen... hvor er solen...” HUN: Det ved jeg ikke. HAN: Hvad er det du vil vide? Du fylder dit hoved med dumme ting. Kom nu. HUN: Vent. HAN: På hvad? En månestråle skinner ind af vinduet. HUN: Månen er tilbage. HAN: Der kan du se? Kom nu. HUN: Har du travlt? HAN: Jeg har travlt. HUN: Jeg løber ikke min vej. HAN: Hvor løber du hen? HUN: Jeg løber ikke min vej. HAN: Du har ingen steder at løbe hen. HUN: Vi har hele natten. (Pause) Og hele livet. HAN: Natten er kort. Solen kommer snart. Nu er vi alene. Dig og mig. Vores ægteseng. Det eneste vi mangler er et par dråber blod på de hvide lagner. Det gør ikke ondt, det lover jeg. Og hvis det gør ondt så er det det værd. Det skal gøre ondt, før det gør godt. Ikke? Kom nu. HUN: Elsker du mig? HAN: Vi er lige blevet gift. HUN: Elsker du mig? HAN: Jeg elsker dig. Jeg har lyst til at se dig nøgen. Kom nu, det er det syttende århundrede. (**eller det nittende, for nogen gange er der ingen forskel på det nittende og det syttende og det tyvende osv. ) HUN: Elsker du mig som jeg elsker dig? Elsker du mig, når det gør ondt? Elsker du mig nok til at holde op med at trække vejret? Elsker du mig om morgenen? Elsker du mig, når du falder i søvn? Elsker du mig når du drømmer? Elsker du mig, når du ikke elsker mig? El-sker du mig som jeg elsker dig? Min stemme? Min duft? Min hud? Elsker du mig herfra til månen? El-sker du mig herfra til månen og tilbage igen? Elsker du mig? Elsker du mig i morgen? Elsker du mig om 77 år? Og bagefter? Elsker du mig for evigt? Pause Han tager et gevær frem og gør det klar. HAN: Jeg har lidt travlt. Han rejser sig. Stopper op ved døren og stiller geværet. De ser på hinanden. HAN: De kommer for at hente mig. HUN: Hvem kommer? HAN: Når solen står op kommer de. Jo mindre du ved, jo bedre. HUN: Jeg er din kone... HAN: Jeg vil ikke blande dig ind i noget...