1410 skuespil i databasen 25.04.2024

Holmes, sweet Holmes

Thomas Malling
Baggrunds information
Holmes sweet Holmes er crazy teater, der leger med filmens indflydelse på sarte sjæle.
År / Udgivet:2007 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Historiske stykker
Medvirkende:10-20 ( 3 kvinder, 9 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:87-7865-662-9
Locations:3
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Thomas Malling




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
PERSONERNE: Sherlock Holmes Dr Watson Mrs Hudson Miss Mary Moybrigde Sir Edward Moybrigde, hendes far Gorillaen Sylvester Lille Wilkins Maurice, the Butler Moriarty
Uddrag
SCENE 1: (Watson, Hudson) Dagligstuen Baker Street 221b ribbet for møbler. Alt hvad der er tilbage er et billede af Reichenbach over kaminen. Watson sidder på en trækasse og læser avis. Han råber til Holmes som befinder sig bag en dør. DR. WATSON: Holmes, Holmes har De læst! Avisen skriver at en hr. Marconi har opfundet et apparat der kan sende lyd over lange afstande - en radio kalder han den - her står den kan modtage - musik og stem-mer over hele verden - utroligt ikke, men det må vel være sandt, det står i en engelsk avis. Går hen til døren ind til Holmes’ værelse. Hør Holmes, skulle vi ikke be’ mrs. Hudson lave sin legendariske julekalkun igen i år? Med tranebærsauce til, De ved – Åhjo forresten jeg har tænkt at agere ju-lemand for vore små hjemløse drenge i år – måske ku jeg låne et skæg fra Deres udklædningskasse? Glem nu ikke det er i morgen vi skal hænge sokker op på kaminen! Holmes kom nu ud, Mrs Hudson er på vej med te og julekage! Hvad laver De? Der lyder et brag bagved døren. Derefter et skrig ude i køk-kenet og en thebakke der går på gulvet. SHERLOCK HOLMES: (udefra) Damn it! DR. WATSON: Holmes? - Holmes! Er De allrigth!? - forbandede eksperimenter - Miss Hudson kommer ind. MRS. HUDSON: Nu er det nok mr. Holmes! Det var mine julekopper! Jeg siger Dem op - til den første! Hører De! Ja, ræk De bare tunge - De kan flytte til den første, det ku lige mangle at De sprænger os alle-sammen i luften inden nytår! SHERLOCK HOLMES: (indefra) Glædelig jul mrs. Hudson! MRS. HUDSON: Hvorfor siger De ikke noget til ham, Watson det er jo Deres ven! DR. WATSON: Hvad vil de ha jeg skal sige, han har jo låst sig inde - med sit eksperiment. MRS. HUDSON: Eksperiment, tror De ikke jeg ved hvad han laver - har De set hans soveværelse - Kolber og glas og gummislanger og gamle sprøjter! Og så den pæne dagligstue - her var så hyggeligt før med lænestolene og forryderalbummet, ild i kaminen, de små vaser og paraplystativet - og nu, altsammen solgt, for at han kan skaffe penge til sin kakoin.