1410 skuespil i databasen 27.04.2024

Håndbog i overlevelse

Jakob Weis
Baggrunds information
I forestillingen Håndbog i Overlevelse stiller vi skarpt på det moderne menneskes stille misbrug og jagt efter nu'et. Nu'et dyrkes som en religion af nogle, men presser os samtidig mere end vi måske aner. For hvordan kan man være i det gyldne øjeblik, når det hele tiden forsvinder mellem fingrene på os? Nogle mediterer, andre er ligeglade, og så er der dem der kæmper en desperat kamp for at holde forgængeligheden på afstand...
År / Udgivet:2007 /
Varighed:80 minutter
Område / Genre:Voksne / Samfund / Debatstykker
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:87-7865-661-2
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Jakob Weis




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
2 kv 3 md
Uddrag
SCENE 1 LILLE LEO ved bord 06, en ældre gentleman i træt habit, sidder punktvist fordybet i væddeløbsprogrammet med et glas portvin foran sig. På den anden side står et urørt glas hvidvin. Køligt og fristende. Resten er uro. Lille Leo læner sig ud over rækværket og henvender sig til etagen under. LILLE LEO: … Bent… Bent sig mig, den syver her i første løb, var det ikke den der galopperede med Kaiser i sidste uge? BENT: (O.S.) Det var sekseren. LILLE LEO: Narh, jeg er sikker på det var syveren. BENT: (O.S., cigarsurt) Hvorfor spø`r du så? LILLE LEO: Nå ja… nå nej… (trækker sig fra rækværket)… Nå - nå… Vi hører en elektronisk treklang i højttalerne: SPEAKER: Vi byder velkommen til løbsdag på Charlottenlund Travbane med Taroks Mindeløb som dagens hovedbegivenhed. Vi har i dag otte løb på programmet, og der er følgende rettelser til dagens program: I løb nummer to udgår program nummer otte Kukkuboogaloo. I løb nummer 6 køres programnummer 7 I`m a lover af Jockey Kristoffer Eriksson, og i løb nummer 7 udgår programnummer elleve Sex Killer. LILLE LEO:(ned til Bent) Sex Killer er udgået! BENT:(O.S.) Jeg hørte det godt! LILLE LEO: Nå - nå… SPEAKER: Der er 15 minutter til 1. løb, November-sprinten 2006 over 1609 meter, og vi skal minde om, at det er i dag vi afholder vores traditionelle mand-mod-hest-arrangement, hvor en heldig tilskuer får chancen for at løbe om kap med Taroks barnebarn Barok, der køres af banens championkusk Kaiser Frederiksen. Festlighederne finder sted mellem tredje og fjerde løb, og alle kan melde sig. Den heldige vinder vil blive udtrukket af klovnen Fidus-Finn, der i øvrigt laver ballondyr og sjove lyde mellem 14.00 og 14.30 ved Tarok-Bar. Og det var Fidus-Finn, og det var mellem 14.00 og 14.30 ved Tarok-bar, og det var ballondyr og sjove lyde. Gå med i Lunden. Ud af højttaler toner nu et hornorkester med Københavnermarchen. Der falder ro over Lille Leo. Hviler i musikken. Lukker måske øjnene. Nynner med. Døser hen. EMILIE HELLERUP indfinder sig. En midaldrende balance mellem god stil – om end en smule overdressed - og lodret affældighed. Som eksempel ryger hun rigtig mange Mistral, og bærer store mørke solbriller, gråvejret til trods. Hun smiler ad den lille mand. Lægger hænderne på hans skuldre. Nynner med. LILLE LEO: Emilie! … Jamen… jeg sad og summede, tror jeg… Lille Leo rejser sig. Ta`r hendes jakke. Går omkring bordet, og trækker en stol ud for hende. Hans bevægelser er mindre adrætte, end han vil være ved. EMILIE HELLERUP: Du er sød når du summer, Leo… LILLE LEO: (forlegen) Vil du så holde op… sæt dig ned, sæt dig ned…