Thomas K

Skuespillet "Thomas K" er af nutidig stoflighed med historisk perspektiv. Et skuespil, der blander sig i og kommenterer vores samtid, hvor valget "om at være" måske aldrig har været mere aktuelt. Skuespillet er formet som en række nedslag i digterens liv. Nedslag der hele tiden kommenteres af nutiden, blandt andet i form af et kor. På den måde fører Mette Winges drømmespil læseren og publikum på en rejse igennem fortid og nutid.

Personerne Han Hun Kvinden Hr. Jonas Thomas K. (som ung) Thomas K (som ældre) Den første sorte mand Den anden sorte mand En tjener Grifffenfeld Sille Johanne Leonora Christ

Prolog (Musik, (stor) Kor: Rind nu op i Jesu Navn Du livsalig morgen-røde, Jeg vil i Basunen støde Hos min seng og hvile-staun! Al min inder-del sig røre Med al tak for natte-ly, Og min frelsers lov opføre til den høje himmel-sky. Gid jeg Satans lyste-drik hade må som gift og galde lad dog aldrig mig befalde hans løgnagtig enle-skik: Lad mig aldrig tænk’ at plukke figens blandt hans tidsel-frø, at han mig så skulle lokke for et æble til at dø. O min Gud, du hjælp mig da, når mit levnets mål har ende, og mit hjul ej mer vil rende, Men mit åg skal spændes fra! Lad da uden tid og dage mig mit æres ansigt se! Synd og sorrig, ve og klage rådne med jorde-ble. På 'Jeg vil i basunen støde’ går døren op og spillerne kommer ind evt. under et bølgende sort klæde, mens koret synger videre. Når sangen er færdig, fortsætter musikken, og ligger under det følgende, som ikke må stå uden musik. Det skal være en slags oratorium 1. spiller (mand): Hvem er han? Hvem er han? 2. spiller (mand): En mand, en mand, en mand. En mand som dig og mig. 3. spiller (kvinde): En mand, ja vel en mand, men hvilken mand? 4. spiller (mand): En mand, som ville det gode. 5. spiller (kvinde): Kom han til at gøre det onde? musik-sekvens 1. spiller (mand): Hvem er han? Hvem er han? 2. spiller (mand): En mand, en mand, en mand. En mand som dig og mig. 3. spiller (kvinde): En mand, ja vel en mand, men hvilken mand? 4. spiller (mand): En mand, som ville det gode. 5. spiller (kvinde): Kom han til at gøre det onde? musik-sekvens 1. spiller (mand): Kender jeg ham? Kender jeg ham? 2. spiller (mand): Du kender ham, du kender ham. 3. spiller (kvinde): Så sig os navnet. Så sig os navnet. 4. spiller (mand): Kender vi ham? Kender vi ham? 5. spiller (kvinde): Thomas hedder han. Thomas hedder han. Alle: Thomas, Thomas, Thomas. Det skal lyde som om de kalder på ham. Oppe på spillepladsen trylles der nu med det sorte stof, kyset går ned, og da det går op igen sidder Han og Hun i en moderne engelsk sofa. 1.scene Havestuen på en gammel herregård. Sidst på eftermiddagen en efterårsdag. Det er så småt begyndt at skumre. Han og Hun sidder / ligger mageligt henslængt i en sofa. Hun ser på sit ur og trækker sig fri af ham Hun: Vi må hel’re gå. Klokken er mange. Han: Jeg sidder lige så godt. Hun: Ligger, mener du vel. Men... Han: Det er noget åndssvagt fis, det her. I er syge oven i hovedet. Hun: Jeg ved det, jeg ved det. Men jeg går altså. Det har vi altid gjort. Så selv om du ikke vil acceptere det, kan du vel i det mindste godt acceptere traditionen. Ingen har opholdt sig her siden... Han: ... attenhundredet-eller-andet-hvidkål Hun: ... efter solnedgang Han: Fordi en døddrukken tjener påstod, han havde set... Hun: ... ja, og døde af at have set det. På en... Han: ... grusom måde. Var det ikke, sådan det var? Hun: Jeg gider ikke. Du vrænger og gør grin. Men sådan var det. Derfor... Han: Derfor løber I ud af jeres egen stue. Et spøgelse, oven i købet en gammel præst. En præst! Præster kan man sige meget om, også godt, men at være panisk bange for én, der har boet her engang for flere hundrede år siden - det er blødt. Ved Gud, det er blødt. Ja, værre - det skideåndssvagt. Hun: Jeg er gået, og jeg syns’ du skal komme med. Jeg kan ikke li’ det. Han døde virkelig på en led måde. Jeg har fortalt dig det, ikke? Han: Jo, gu’ har du fortalt mig det, udpenslet, men jeg tror ikke på det, jeg bli’r her. En gammel præst, én der oven i købet skrev salmer ... Rend mig. Jeg tror ikke på det. Hun: Så bli’. Jeg ér gået.