1410 skuespil i databasen 18.04.2024

Spor i sandet

Astrid Saalbach
Baggrunds information
To unge er på stranden.
År / Udgivet:2006 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Voksne / Psykologiserende spil
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 1 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Nordiska
ISBN:87-7865-635-4
Locations:2
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Astrid Saalbach




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
PERSONER: STELLA: ca. 20 år. THOR: ca. 20 år. EN GAMMEL DAME
Uddrag
I en lejlighed, et eller andet sted i en større by. STELLA: (indtaler besked på en automatisk telefonsvarer) ”Dette er Thor Larsens og Stella Lindgrens automati-ske telefonsvarer. Klokken er 10.30, og vi tager til stranden nu men er tilbage inden... (hun undertrykker et fnis) ...de tilladte fem timer udløber. Hvis der er en besked eller et telefonnummer vi skal ringe til... (sprutter af latter) kan det indtales når klartonen… (hun kan ikke holde latteren tilbage, men standser båndop-tageren og ler og ler) THOR: (råber ude fra WC) Hvad er der? STELLA: (ler stadig) Ingenting! Jeg prøver igen. Du må ikke lytte, så kan jeg ikke! (hun rømmer sig og tryk-ker på en knap, båndet kører igen) ”Dette er Thor Larsens og Stella Lindgrens automatiske telefonsvarer. Klok-ken er 10.30 og vi tager til stranden nu, men er tilbage inden... inden de tilladte fem timer udløber. Hvis der er en besked, eller et telefonnummer…” (hun ler højt) Jeg kan ikke! (fnisende og leende afbryder hun båndopta-geren) THOR: (kommer ind) Tag dig nu sammen! Vi skal af sted mens solen skinner. STELLA: (kan stadig ikke holde op med at fnise og le) Du må gøre det. Jeg kan ikke holde op! THOR: Nu har vi indtalt besked på det der apparat, hver gang vi har forladt lejligheden i snart to år. Hvorfor er det pludselig så komisk i dag? Det har det aldrig været før. Hvad griner du af?! STELLA: Jeg ved det ikke! Det kom bare og… (hun prøver men kan ikke svare for latter) THOR: Så gør jeg det, som sædvanlig. Gå ud på WC’et, der skal være stille i baggrunden! STELLA: Jeg skal nok holde op. THOR: Jeg kan ikke når du lytter. Gå ud på WC’et! Stella går fnisende ud. THOR: (rømmer sig, trykker på en knap, båndet kører) ”Det er Thor Larsens og Stella Lindgrens automatiske telefonsvarer. Klokken er 10.30 og vi tager til stranden nu, men er selvfølgelig tilbage inden de tilladte fem timer udløber. Hvis der er … (han kæmper med latteren) ... en besked eller et telefonnummer vi skal ringe til kan det ... indtales når klartonen… (i samme øjeblik hø-rer man Stella trække i snoren på WC’et. Thor bryder skrupgrinende sammen) STELLA: (kommer ind i stuen) Hvad er der? THOR: (leende) Snoren! Du trak i snoren. Det kom med! (de ler begge to en boblende vild, næsten hysterisk latter) Hør! Prøv og hør! (han spoler og trykker på knap-pen. Båndet han lige har indtalt kører) ”Det er Thor Lar-sens og Stella Lindgrens automatiske telefonsvarer. Klokken er 10.30 og vi tager til stranden nu, men er selvfølgelig tilbage inden de tilladte fem timer udlø-ber. Hvis der er ... (han kæmper med \'latteren) ... en be-sked eller et telefonnummer vi skal ringe til kan det ... indtales når klartonen (i samme øjeblik hører man Stella trække i snoren på WC’et. Thor bryder skrupgrinende sammen. Stella kommer ind i stuen. Stella: ”Hvad er der?” Thor (leende): \"Snoren! Du trak i snoren. Det kom med!” (de ler begge to en boblende vild næsten hysterisk latter)” THOR: Tænk hvis vi lod det sidde og de ringede og hørte det. Det ville være fantastisk!