Kvindelist og mandefald

Engang for længe siden, da verden endnu var ung, og krigen mellem Athen og Sparta rasede, gjorden en flok kvinder et sidste desperat forsøg på at stoppe den blodige og ubarmhjertige krig og få mændene tilbage til hus og hjem. Det krævede masser af organisation, samarbejde, kvindelist, højtidelige edsafsigelser og trængsler – kort sagt: Alle måtte bringe et offer.

ROLLELISTE LYSISTRATE Lederen. Idealist. Mor til tre børn. KLEONIKE Lysistrates nabo. Lidt naiv. Bliver nemt over-ivrig. MYRHINE Grov “kromutter”. Gift og har mange børn. Skrap og effektiv M

SCENE 1 - Prolog Skud, maskingeværer, lyden af bomber - skrig, stønnen, raslende tanks. Lydene fades lidt ned. En kvinde (Kassandra) går gennem salen. Hun har en bylt = et barn i armene. Hun nynner og kigger på barnet. En anden kvinde (Myrhine) kommer ind med en tørresnor og en kurv med store, hvide lagener. Hun hænger tørresno-ren op på tværs af scenen. Mens hun hænger lagnerne op, nynner hun samme melodi som Kassandra. 4 kvinder kommer ind på scenen: Filiste, Melponeme, Ma-nia og Kleia. De er alle iført forklæde, og gør samme bevæ-gelser, bare forskudt: Tager et brev op af forklædelommen, åbner brevet og læser. Ansigtet fortrækkes, vender ryggen til. Synker i knæ, læner sig forover og glider langsomt ned på gulvet. Myrhine tager lagnerne og lægger dem - ét efter ét - over de 4 kvinder. Så tager hun sin tøjkurv og går ud. Lydkulissen fades op igen. SCENE 2 – Møde 1 Lysistrate kommer ind på scenen. Hun har et tørklæde over hovedet. Tager det af og lægger det over skuldrene. Begyn-der at trave utålmodigt frem og tilbage. En hane galer i baggrunden. LYSISTRATE: Kvinder! Næsten ligeså upålidelige som mænd! Lok dem med til et orgie, en fest eller en sørgelig film, så skal I se dem komme rendende. Jo, jo - jeg er ikke bange for at indrømme det: Vi kvinder elsker en god film. Helst en med en happy end, hvor mændene kommer hjem fra krigen og alt bliver godt. Den slags film får os til at tro på, at vi selv kun er i en midlertidig dårlig periode. HA! Midlertidig! Jeg kan dårligt huske en tid, hvor der ikke var krig. (Traver frem og tilbage) Men se, om de gider dukke op. Jeg skulle have lokket med en tøsefilm. Så skulle I have set dem styrte ud af fjerene. Kleonike kommer løbende ind. KLEONIKE: (råbende) Lysistrate! Godmorgen. LYSISTRATE: Kleonike, hvor længe har vi været na-boer? KLEONIKE: Syv-otte år… LYSISTRATE: Og hvor tit har jeg haft ret, i de syv-otte år? KLEONIKE: Det meste af tiden… LYSISTRATE: Hvorfor råber du så sådan op, når jeg bad dig om at komme herhen STILLE og uden at vække opmærksomhed? KLEONIKE: Jeg vækker da ikke opmærksomhed… LYSISTRATE: Du har taget dit tøj omvendt på. KLEONIKE: Oh shit. Kleonike begynder at omarrangere sit tøj. Myrhine, Mania og Kleia kommer ind. LYSISTRATE: OHH - hvem kommer dog hist igen-nem morgendisen, mine øjne må bedrage mig, hvis dét ikke er vores nabo, den højtærede Myrhine. God-morgen og vær så yderst hilset i denne morgen… øhh formiddagsstund! MYRHINE: Drop sarkasmen, Lysistrate. Jeg kunne ikke komme ud af huset tidligere. Vi har gæster, og alt er kaos. Hønsene slap ud i nat, og brødristeren kortsluttede. Lysistrate, Kleonike. Dét er mine kusiner Mania og Kleia, de er fra landet. MANIA & KLEIA: Hej. MYRHINE: De er tvillinger. LYSISTRATE: Hvad bringer jer til byen, piger? MANIA: Kulturen. KLEIA: Uddannelse. MYRHINE: De leder efter en mand. Der er efterhån-den ingen tilbage ude på landet - i krig alle sammen. KLEONIKE: Hvis jeg var jer, ville jeg gå stille med dørene. I er ikke de eneste, der er ved at blive lidt smådesperate efter et godt parti. MYRHINE: Det har jeg fortalt dem. Vi har flere gif-temodne kvinder her i byen end vi har rotter. Og dét på trods af, at rotterne formerer sig - det gør kvinder-ne ikke! Filiste, Kalliope og Erato kommer ind. Erato kommer tyde-ligvis direkte fra en bytur. Hun er iført sexet tøj, klattet make-up, fjerboa, netstrømper og har et par stiletter i hån-den - og hun er stadig fuld.. Kalliope ser totalt morgengrim ud - morgenhår og halvt iført pyjamas. Filiste ser frisk ud, men er stille. “Falder-i-med-tapetet-typen”… KLEONIKE: Nu vi snakker om giftemoden. MYRHINE: (syrligt) Nu vi snakker om OVER-moden, mener du. KALLIOPE: (søvnig, gnaven) Er det bare mig eller er det meget, meget tidligt? ERATO: Jeg plejer at gå i seng på det her tidspunkt! KLEONIKE: Hvad siger dine forældre til, at du kommer så sent hjem? ERATO: Hvem siger at jeg behøver komme hjem for at gå i seng? LYSISTRATE: Erato, Kalliope, Filiste - Godt I kunne komme. KALLIOPE: Behøver vi mødes så tidligt? MYRHINE: Man kan sandelig høre, at nogle ikke er vant til at stå tidligt op. KALLIOPE: Du kan høre? Kan du også smage? Sig mig en gang: Rønnebærrene, er de sure? MYRHINE: Nogle af os har en familie at se til. Vi er ikke vant til at sove den halve formiddag væk. KALLIOPE: Skal det forestille at være en fornærmelse? MYRHINE: Jeg siger bare, at nogle af os har fået en mand på krogen. KALLIOPE: Ja, bare ærgerligt at du ikke kunne smide ham ud igen!