1410 skuespil i databasen 25.04.2024

Liv og død på cafe Olfert Fisc

Jan Sonnergaard
Baggrunds information
I denne bar møder vi yuppien, svindleren, den håbefulde, den hadefulde, den udstødte, den kærlighedshungrende kvinde, den kærlighedshungrende mand, den kyniske og indifferente bartender... og medløberne. Figurerne i forestillingen, Liv og død på Café Olfert Fischer, er alle hentet fra Jan Sonnergaards noveller fra trilogien ”Radiator” ”Sidste Søndag i oktober” og ”Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen”
År / Udgivet:2006 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Voksne / Samfund / Debatstykker
Medvirkende:10-20 ( 3 kvinder, 7 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Jan Sonnegaard
ISBN:87-7865-638-9
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Jan Sonnegaard




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Personer Signe-Stine-Trine-eller-et-eller-andet (taber) Gregers-Bo (taber) Bartenderen (nåhja) Gulvkanon (vi får se) Sovende gæster: Florian (borderline) Camilla (vinder) Allan (ultravind
Uddrag
INTRO Off scene: Gregers-Bo I en rodet, ikke alt for tjekket lejlighed med et figurspejl og en seng, og diverse produkter til personlig pleje (for herrer) - med andre ord i en lejlighed, der ligner lort, og en lejlighed der associerer til en taber, om end en taber der stadig er TJEKKET. Gregers-Bo ligger under en seng og roder. Lang tid. Så lyder det: Gregers-Bo - Hæ! (pause) Hæ-hæ! (han kryber langsomt ud, kun iklædt dyre boksershorts og dyre sokker) Hæ-hæ-hæ... (tager et ur frem) Jeg vidste jo godt du var der et eller andet sted... (løfter armbåndsuret mod loftet, drejer det, ser på det) Hæ-hæ-hæ. Jeg tænkte jo nok det var der. Et eller andet sted. (tager det på højre, på venstre, på højre og til sidst på venstre hånd) Sådan! Sådan gør man det... (ser på armen) -Breitling? Tag Heuer? Rolex? Billig imitation eller dyr, dyr mærkevare... ? Schweizisk kvalitetshåndværk eller asiatisk kopi? (hvisker) Det er egentlig lidt lige meget... (brøler) Om natten ligner det noget dyrt! Men hvor er min skjorte? (går fortvivlet rundt og tilføjer) Den er nyrenset! (dukker ned under sengen) Der var den... (stikker hovedet frem fra sengen og løfter triumferende den nystrøgne skjorte op over den) Heldigvis... (han mander sig lidt op, tager derpå mobiltelefonen, ringer op) Ja, det er mig... undskyld jeg ikke ringede lidt før. Det er korrekt ja... jeg har en sygemelding. (han holder inde fordi der siges noget i den anden ende af forbindelsen) Jamen jeg KUNNE slet ikke ringe før. (der kommer tilsyneladende et spørgsmål i røret) I hvert fald indtil mandag. (hoster) Det er meget slemt. Jeg tror minsandten jeg har fået en halsbetændelse. (hoster igen) En væmmelig, væmmelig halsbetændelse... Jeg må (host) tilbage i sengen igen... hold den bare kørende, ikke? (smider mobilen ind under sengen - nynner og går vældig fornøjet rundt i lejligheden uden det mindste tegn på at være syg) Fire dage, hele weekenden... ingen ser mig... ALLE ser mig... drømmene kan komme i opfyldelse... Slippe remmer og tøjler... næsten... og så bare galoppere afsted! (imens han tager skjorten på) Jeg er vidunderlig! Og torsdagen er jo håbets dag! I modsætning til mandagen... gen der begynder og andre rædsler. Og i modsætning til tirsdagen... For slet ikke at tale om dagen midt på ugen, den såkaldte onsdag... Nææ, så er det noget andet idag... Lille-fredag! Men hvor er min næsehårsklipper? Og hvorfor fanden ringer de ikke? De skulle have ringet for... hvor er mit ur? Nåh, ok. (har det på, ser på det) De skulle have ringet for tre timer siden... (går hen til spejlet og begynder at trimme næsehår) Hvor er min føntørrer? (han finder den og begynder at føntørre håret) Hvor er mine Ray Bans? Hvor er min L´Oreal gele? (foran spejlet mens han kommer gele i håret) Jeg er vidunderlig! Ja, for Satan. Jeg ér faktisk vidunderlig. Men hvor fanden er mine cigarer? (finder dem, lægger tre i skjortelommen, og forsøger at forbedre udseendet af gylpen ved at stikke dem ned der, men dropper det) Hm… den går ikke. DER ER INGENTING, der går... De ringer i tide og utide hele ugen igennem... men når de så endelig LOVER at ringe, så hører man ikke en lyd... Det er… nærmest uudholdeligt! Og dog... (skænker en drink, tømmer den i ét hug) Ah... dagens første. Himmelsk, himmelsk himmelsk. (kommer i tanke om alt det, han ikke kan finde) Og hvor er så mine kondomer? (finder dem i baglommen på sine boksershorts) Nåh, dér. Et tjek mere. (han ser på spejlet) Men måske det i virkeligheden var en bedre idé at lade være... for én gangs skyld blive hjemme... ofre mulighederne men på den anden side også undgå nederlagene... være lidt påpasselig for en eneste gangs skyld... (kigger fåret på publikum, bliver derpå klar over sin tåbelighed og skifter stil ) Selvfølgelig ikke! Hvor har jeg dog mine tanker? (pause)