Stol på Alice

I kåd galskab går 'Stol på Alice' i kødet på fremtrædende tendenser i samfundet som fremmedgørelse, hurtighed, besparelser og idoldyrkelse og skildrer i det hele taget Alice's søgen efter et nyt ståsted i tilværelsen som et forhindringsløb af forbud, påbud, regler og bureaukrati. Som en samfundsmæssig spøgelsesbilist er hun malplaceret i det modkørende spor og bruger så meget energi på at undvige den modkørende "trafik", at hun knapt har kræfter til selv at komme fremad.

Personer: Alice Dame 1, 2, 3 og 4 Mandse Mand Kvindelig betjent Betjentene Bib & Bob Fru Fips Hr. Dusk Sygeplejerske Læge Kvinden Kurt-to Jette-fem Kvindelig taler Lars-seks Mand St

Scene 1 Alice står med to indkøbsposer. Alice – Jeg skal ni gange om dagen. Det tiltager. Hvordan mon jeg ikke ser ud om en uge? Om en måned? Det kan vel ikke blive ved. Jeg forstår, at det normale er en gang om dagen. Højest to. Jeg tør ikke spise frugt mere. Eller ris. Heller ikke drikke kaffe. Det holder jeg mig langt væk fra. Og det er faktisk svært, for jeg kan godt lide min kaffe. Men det er ingen hemmelighed. Kaffen er vigtig for vores samfund. I alle venteværelser, rygepauser og komsammener er kaffen ligesom samlepunktet. Lige der hvor læberne kolliderer med kanten af koppen bliver alle forskelle udslettet. Den absolutte, socialarvsbetingede, forstadsforskrækkede nulstilling. Men den bølge kan jeg så ikke være med på længere. Det rakte billetten ikke til. Udstigning i højre side. Ingen bøder her. Nej tak så meget. Jeg er en af den slags kvinder, som har krydderurter i vinduet og alfabetisk ordnede videobånd. Jeg vasker sort sammen med sort. Jeg tør simpelthen ikke andet. Jeg spiller hverken lotto eller bingo eller skrabelodder eller det nye spil Keno, fordi det lyder som kemo, kræft og tidlig, hårløs død. Ni gange. Jeg har regnet på, hvad det koster. Det er ikke billigt. Så og så meget papir, spraydåser med alpeviolduft og så vandet oveni. Det løber op. På månedsbasis kombineret med tilbud i Netto, grønne afgifter og Mandses offentlige stilling, kørselsudgifter, HT-kort, ventetid - tid er penge - stop på cafeer og McDonalds hvor jeg på baggrund af en lettere småborgerlig opvækst med dertilhørende basale, udenadlærte høflighedshandikap føler mig forpligtet til at købe noget. Jeg kan ikke bare komme ind og låne "det" (hun viser gåseøjnene med hænderne, mens hun holder indkøbsposerne) uden på en måde at betale for det. Det griber fuldstændig ind i min dagligdag. Nu kan en indkøbstur tage alt imellem 48 minutter og to timer og 23 minutter. Jeg har lagt en rute fra hjem til Netto med de nødvendige "stoppesteder" (viser igen gåseøjnene) implicit. Så summa summarum: ni gange. Ikke otte, seks, fire eller to. Nej, ni til fruen her. Det føles lidt ligesom, hvis éns numse kunne kaste op. Som om den ikke længere kan lide mig og vil skide mig ud. Min numse har vendt sig imod mig! Det føles som... som... uh, undskyld mig et øjeblik. Alice løber ud af scenen. Scene 2 Alices kontor. Tre damer og Alice sidder ved deres skriveborde. En fjerde dame står med et skilt, hvor der står "PAUSE". Et ur hænger over dem. Da viseren flytter sig, vender hun skiltet, så der står "SLUT". Hun sætter sig ned. Alle begynder mekanisk at arbejde ved deres computere. Alice ser pludseligt op. Alice – Der var noget, der faldt forbi vinduet. Dame 1 – Hvad? (kigger fortsat på sin skærm) Alice – Der var noget, der faldt forbi vinduet. Lige før. Dame 2 – (uden at se op) Nå da da. Dame 3 – Uha da da. Dame 4 – For søren da. Dame 1 – Da. Dame 2 – Der er jo, hvad der sker. Dame 3 – Det var sikkert ikke noget. Dame 4 – Slet ikke noget. Dame 1 – Overhovedet. Alice – Nej, sikkert ikke. Dame 2 – Du skal ikke tænke så meget over tingene. Dame 3 – På tingene. Alice – Nej. Selvfølgelig. Undskyld. Dame 4 – Du er holdt op med at arbejde. Alice – Ja, undskyld. Dame 1 – Det må man ikke. Du bliver nødt til at begynde igen. Dame 2 – Vi har ikke pause nu. Alice – Undskyld. Dame 3 – Tænk hvis alle mennesker stoppede med at arbejde bare fordi, noget faldt forbi vinduet. Dame 4 – Hvor ville vi så være? Dame 1, 2, 3, 4 – Ingen vegne. Dame 1 – Ting falder. Sådan er naturen. Dame 2 – Med så mange ting. Dame 3 – Nogen må jo falde før eller siden. Dame 4 – Det er ikke noget, vi kan kontrollere. Dame 1 – Så hvad nytter det at tænke over? Dame 2 – Vi gør, hvad vi er sat her til at gøre. Dame 3 – Hvad vi bliver betalt for at gøre. Dame 4 – Og ikke tænke. Dame 1 – Tænk hvis alle stoppede op og begyndte at tænke. Dame 2 – Over tingene. Dame 3 – Over livet. Dame 4 – Så ville vi indse, at vores liv er tomme. Dame 1 – Hule og falske. Dame 2 – Fyldt med spedalske Dame 3 – følelser og ensomme juleaftner. Dame 4 – Ikke værd at leve for. Dame 1 – Og så ville vi alle springe ud af vinduet. Dame 2 – Og falde. Dame 3 – Ned forbi de andre vinduer. Dame 4 – Og få andre til at tænke. Dame 1 – Og falde. Dame 2 – Og hvor ville vi så være? Dame 1, 2, 3, 4 – Ingen vegne. Dame 3 – På asfalten. Dame 1, 2, 3, 4 – SPLAT! Dame 4 – Så du kan vel nok forstå, at det er bedst sådan. Dame 1 – At du ikke bare sidder der og tænker. Dame 2 – Det skal ikke gå ud over os, at du vil være egoistisk. Dame 3 – Egocentreret. Dame 4 – Selvcentreret. Dame 1 – Det er bedst, at du bare glemmer det. Dame 2 – Pist væk med det. Dame 3 – Det var ingenting. Dame 4 – Hvad taler vi om? Dame 1 – Se selv. Dame 2 – Helt glemt. Dame 1, 2, 3, 4 – Fokuser på kvoten! De arbejder videre. Alice ser pludseligt op.