Gidsler

Hvis man vil gøre verden til et bedre sted, er det så nok at samle ind for Røde Kors, melde sig ind i et politisk parti eller gå med i et fakkeloptog? En ambitiøs partileder er godt på vej til at vinde det kommende folketingsvalg med velklingende one liners, der slår på fremmmedhad og hårde krav til samfundets svageste, og en befolkning, der sluger retorikken råt - uden at tygge på den.

Christian Tea Marc John

1. scene Midt i rummet en lille buffet. På væggene valgplakater for Marc Degn Madsen med sloganet ”Danmark Først!”. Christian og Tea går lidt uroligt rundt, tjekker noter etc. Christian åbner døren, ser ud, der er ingen. Lukker døren igen. TEA: Hvad er klokken? CHRISTIAN: Et par minutter i. (åbner døren igen og ser ud) MARC: (udefra) Dav, er du…? CHRISTIAN: (går ud og går Marc i møde) Dav, ja, Christian. Velkommen. MARC: Tak. Marc. Marc og Christian kommer ind. CHRISTIAN: Kom indenfor. Du kan hænge jakken der. Marc hænger sin jakke og stiller sin taske ved bordet. TEA: Vil du have noget kaffe eller te? Vi har også øl og sodavand. MARC: Kaffe, tak. (ser rundt) Det er jeres mødelokale? CHRISTIAN: Vi har ikke så mange penge. Mælk, sukker? MARC: Mælk, tak. TEA: Vi ved godt, det ikke ser ud af så meget, men vi er også i gang med at lede efter noget andet. MARC: Nej, det er da... Det er da flot, at I overhovedet... har et sted. (pause) Nå, hvor mange bliver vi? CHRISTIAN: Vi bliver… TEA: 80. MARC: 80? Det må jeg nok sige. Og I ville gerne have, jeg talte om...? I må undskylde, men jeg har simpelthen så meget, jeg skal huske på. Faktisk var det min sekretær, der ringede og huskede mig på det, så... (kigger i sin kalender) Uha, det er godt nok pinligt. Jeg ved, jeg har noteret det. TEA: (smiler og retter på sin BH-strop) Det er helt i orden. Vi ved godt, du har meget at tænke på. CHRISTIAN: Vi havde tænkt, du kunne holde et oplæg om din udenrigspolitik. MARC: Ja? TEA: Men hvis det ikke er det, du har forberedt, så kan vi sagtens tale om noget andet. MARC: Nej, nej, det er helt fint. Skal vi sige en halv times tid? Og så nogle spørgsmål bagefter? TEA: Ja. Det lyder rigtig godt. CHRISTIAN: Vil du have noget at spise? MARC: Ellers tak. (går hen til sin jakke og tager sin mobil frem) Nå, der er stadig ingen forbindelse. CHRISTIAN: Nej, desværre ikke Men der ligger en tank ikke så langt herfra, hvis det er vigtigt? Marc smiler afværgende og lægger telefonen væk. TEA: Marc? Tror du, du vinder? Altså, ikke bare får fremgang, men tror du, du vinder? MARC: Det håber jeg da. Men det er jo op til vælgerne, så det vigtigt, at jeg kommer ud og møder folk. Uanset hvor lille forsamlingen så end er. (smiler til Tea. Hun smiler varmt tilbage) TEA: Du er sikker på, du ikke vil have et stykke kage? Vi har både marmor og citron. MARC: Nu presser du jo. TEA: Citron? MARC: Citron. CHRISTIAN: Jeg troede kun, det var politmænd, der spiste citron? MARC: Nej, vi kan skam også. De tager alle et stykke citron-måne. TEA: Marc? Må jeg spørge om noget? MARC: Selvfølgelig. TEA: Det er i orden, jeg kalder dig for Marc, ikke? MARC: Mmm? TEA: Jeg tænkte på, om / MARC: (tager et stykke kage mere) Ej, nu sidder jeg bare og tager. Og jeg afbryder også. Men er det i orden, hvis jeg tager et stykke mere? TEA: Selvfølgelig. Du skal bare spise løs. MARC: Ja, nu har jeg jo også taget det. Det minder mig om, da mine børn var helt små. Min kone købte altid alt muligt fint, belgisk chokolade og trøfler, når jeg skulle passe dem, men jeg kørte altid ned og hentede sådan en her, når hun var taget af sted. Det var det eneste, børnene ville have. Og mig med. TEA: Hvad gjorde du så med det, hun havde købt? MARC: Jeg kunne ikke nænne at sige det til hende, og jeg kunne heller ikke få mig selv til at smide det ud, så… TEA: Så du spiste det selv? De ler alle. MARC: Hun begyndte også at undre sig over, jeg tog så meget på. Og så var det ellers på med løbeskoene. (pause) Du ville spørge om noget… TEA: Tea. MARC: Tea. TEA: Ja. Jeg tænkte på, hvordan vil du højne standarden indenfor sundhedsvæsenet, når du samtidig lover at sænke topskatten med minimum 5 procent? MARC: Jo, vi har taget udgangspunkt i en udliciteringsrapport, som viser, der vil være besparelser på cirka 40 milliarder på forskellige områder, og det svarer overens med den justering. TEA: Men hvorfor ikke give skattelettelser til dem der har mindst at gøre godt med? MARC: Jamen, man jo se, hvad den form for velfærdspolitik ender i. Det skal kunne betale sig at arbejde. TEA: Så samfundet skal indrettes sådan, at folk forstår, at flid og dygtighed betaler sig? MARC: Præcis. TEA: Okay. Jeg skulle bare være sikker på, jeg havde forstået det rigtigt. Det er første gang, jeg taler med en toppolitiker, så jeg er lidt nervøs. MARC: Helt i orden. (pause) Det var klokken 20, ikke? CHRISTIAN: Jo. Jeg ved ikke, hvor de bliver af. Det må du altså virkelig undskylde. MARC: Skal vi give dem fem minutter mere? Det er jo heller ikke let at komme herud. CHRISTIAN: Nej. Det er virkelig fedt, at du gider det her. MARC: Det er helt i orden, jeg skulle alligevel den her vej. Pause.