1410 skuespil i databasen 29.03.2024

Sørens spille

Ove Vith
Baggrunds information
Lille Søren har en livlig fantasi, og så har han en mani med at samle ting op, som andre smider fra sig. En dag finder han en legetøjsviolin, som godt nok er defekt- men Søren kan godt bruge den og drømmer nu om at lære at spille julens melodier. Hans kammerater i skolen håner ham og læreren irriteres over Sørens klemten på violinen i undervisningstiden. Han tager den derfor fra ham, så nu er Sørens juleglæde for alvor i fare.
År / Udgivet:2006 /
Varighed:30 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Skolekomedier
Medvirkende:10-20 ( 4 kvinder, 7 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-642-7
Locations:2
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Ove Vith




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Medvirkende: Søren Ældre dame Skolekammerater: Niels, Lars, Peter, Kasper, Luna, Clara, Matthias, Anne (flere kan evt. deltage) Larsen (skolebetjent) Lærer Højer Rekvisitter / hjælpemidler
Uddrag
1. scene Fortælleren træder frem foran scenetæppet. Søren havde fundet noget på gaden, for Søren fandt altid et eller andet, men denne gang var det et bedre fund end alle de andre gange. En dag havde Søren for eksempel fundet en gammel lommekniv, som var rusten og med brækket blad, en anden dag havde han fundet en gammel walkman, som ikke virkede, men …(kort pause) i dag havde han fundet det allerbedste i hele verden – en lille violin, godt nok en legetøjsviolin, men den virkede, den kunne spille!! Den ene af strengene manglede godt nok, men det gjorde ikke noget. Søren var næsten svimmel af lykke, da han samlede den op fra fortovet - tænk, en rigtig violin! Scenetæppet glider til side. Neutral baggrund. Søren står alene på fortovet. Hans skoletaske ligger ved si-den af – en af bøgerne er ved at falde ud. Han har samlet en violin op. En legetøjsviolin!(En båndoptager kan eksempel-vis levere trafikstøj) Søren: Neeej, hvem har dog smidt en rigtig violin ud? (kigger indgående på den, rører ved en af strengene, så der fremkommer en lyd) Hold da op… den kan spille! (kig-ger sig omkring for at sikre sig, at ikke én eller anden vil komme tilbage og hente den. Rører igen ved en af strengene, hvorved den samme lyd igen kommer frem.) Den kan virkelig spille! Det er en rigtig violin! (en ældre dame kommer forbi, slæbende på en stor indkøbspose fra Netto) Søren: Se, her… en rigtig violin, der er nogen, som har smidt den på gaden! Ældre dame:(puster tungt og stiller indkøbsposen fra sig) Ja, sandelig… en rigtig legetøjsviolin, min lille ven! Søren: Nej, det er en rigtig violin, den kan spille, hør selv! (rører igen ved en af strengene, og den samme lyd hø-res) Ældre dame: Ja, ja, det er meget godt, men skal du ikke i skole… (nikker mod hans skoletaske på fortovet) Søren: Joeee, men… (bliver stående og fingerer ved sin violin, den gamle kone smiler, ryster let på hovedet og går videre) Søren: (sætter sig ned på fortovet, benytter violinen som guitar og får en spinkel falsk melodi frem) Hold da op, den kan rigtig spille. Hvad er det mon for en melodi? (ser meget eftertænksom ud) Det er nok en julemelodi… ja, det er det sikkert. (kigger drømmende frem for sig) Tænk, jeg kan spille en julemelodi på den. Det vil glæde mormor. 3 skolekammerater kommer forbi, standser op og betragter Søren med overbærende smil. Søren: Se… jeg har fundet en violin, en rigtig violin… den kan spille! (holder violinen frem mod dem) Niels: (ironisk) Ja, sikkert, lille Søren, så kan du blive musiker! De to andre ler hånligt. Søren: (kigger grundende på sin violin) Ja, måske… joee, måske kan jeg blive musiker. (griber sin taske og haster ud) Skolekammeraterne bliver stående, ryster på hovedet af Sø-ren. Lars: Klovn… han er en klovn! Tror, det er en rigtig violin! Den tredje kammerat, Peter, træder frem til scenekanten, fremsiger (evt. rapper): Ham Søren er faktisk ikke for klog, der er mangt og meget han ej kan forstå. Han finder de mest utrolige ting og fantasien er altid i sving. En gammel støvle, en hankeløs taske, en snavset og ulækker blåfarvet flaske, en hjulløs cykel, en hovedløs dukke - en skåret og snavset gammel krukke. Alt kan han bruge, tror han da selv, vi andre, vi griner os halvt ihjel. Nu bliver vi tvunget til at se og beundre, og alle skal vi altså la´ os forundre, og nu skal vi høre på hans pralerier men Søren, din klovn, igen en forbier! Tæppe