Rum / muR

En ældre husejer udlejer en 2-værelses kælderlejlighed i et parcelhuskvarter til en ung mand. Det ene værelse viser sig at være en hul klods. Den unge mand afkræver husejeren en forklaring, men samtalen tager en uventet drejning. Alting vendes op og ned, og snart hører den unge mand lyde fra klodsen og besættes af en kvindestemme som taler til ham. Og husejeren begynder at dukke op i tide og utide...

Medvirkende: Husejeren (ca.70 år) Manden (ca. 30 år) Kvinden i klodsen (ca. 30 år)

Rum|muR 1. akt Scene 1.1 ”Husejerens kærlighedsritual” Det er nat. Husejeren kommer forsigtigt ind i rummet på bare tæer. Han bærer sin kones brudekjole i armene. Stille hvisker han: Rummet er stærkere end murene. Han småsynger” It´s now or never” alt imens han stilfærdigt danser med kjolen. Bedrøvet forlader han rummet. Scene 1.2 "Ankomst til lejlighed" (Man hører en dørklokke, og derefter stemmer offstage) HUSEJEREN: Kom indenfor. MANDEN: Tak, jeg er vel ikke for tidligt på den? HUSEJEREN: Hvad er klokken? MANDEN: Den er et. HUSEJEREN: Er det tidligt? MANDEN: Nej, det var bare… du er ikke kommet helt i tøjet. HUSEJEREN: Det kan ikke betale sig. Jeg skal i seng igen. MANDEN: Du er måske syg? HUSEJEREN: Nej, bevar mig vel! Men en slåbrok er en god mellemting, man er ikke helt påklædt, men heller ikke helt afklædt. Man skal jo have tøj på. (Der opstår en pause inden Husejeren fortsætter) Nå, lad os se på lejemålet. De hænger vel ikke på træerne? MANDEN: Nej, sandt at sige. Det er som at finde en nål i en høstak. Husejeren og Manden kommer ind. Husejeren er iført morgenkåbe og slæber fødderne efter sig. I kælderen er der er stor klods, hvorpå der står "Rummet er stærkere end murene” HUSEJEREN: Velkommen til Deres fremtidige hjem, som ifølge annoncen, og i henhold til loven, også må benyttes til erhvervslejemål. Manden ser sig omkring. MANDEN: Er her bad? HUSEJEREN: Toilet, bad og køkken er der adgang til på førstesalen. MANDEN: Der er intet som et bad om morgenen. HUSEJEREN: Jeg finder det overflødigt. Desuden er det ikke sundt at vaske alt det naturlige fedt væk, det isolerer og holder på varmen. MANDEN: Man bliver som et nyt menneske. HUSEJEREN: Jeg er tilfreds med at være den jeg er. Manden træder et skridt væk fra Husejeren. Der er nogle få, men klare husregler som skal overholdes. MANDEN: Naturligvis. HUSEJEREN: Ingen høj musik. MANDEN: Jeg arbejder bedst i fred og ro. HUSEJEREN: Ingen kvindebekendtskaber. MANDEN: Dem har jeg ikke nogen af. HUSEJEREN: De er også utilregnelige. MANDEN: Jeg har aldrig helt forstået dem. HUSEJEREN: Utilfredse og tror at græsset er grønnere på den anden side. MANDEN: Siger et og mener noget andet. MANDEN: De taler så meget og siger så lidt. HUSEJEREN: Ja betyder nej og omvendt. (hidser sig helt op) De taler i tåger. Og pludselig er de væk, efterlader ikke så meget som et spor. (besinder sig, og skynder sig at skifte emne) Så De planlægger at arbejde her hjemmefra? MANDEN: Ja, jeg er arkitekt. HUSEJEREN: De tegner vel ikke nye huse? MANDEN: Jo. HUSEJEREN: Gamle huse har sjæl. MANDEN: Men ikke varme i gulvet. HUSEJEREN: Dem skulle man hellere bevare. MANDEN: Jeg arbejder på nogle energisparende parcelhuse, med varme i gulvet. HUSEJEREN: Selvom murene er nye, er rummet det samme. MANDEN: Men varme i gulvet er energikrævende. Her er i øvrigt meget fodkoldt. HUSEJEREN: Det er en kælder. MANDEN: Jeg er kuldskær. HUSEJEREN: Kulde holder tanken klar. MANDEN: Jeg har altid kolde hænder og fødder, så jeg sover med uldne strømper. HUSEJEREN: Man kan lige så godt sove med vinduet åbent. Det er alligevel umuligt at holde verden ude. MANDEN: Måske er det noget med blodomløbet. HUSEJEREN: Venepumpeøvelser.