Festen før mørket sætter ind

En komedie med rod i en eventyrlig fortid, legendernes og myternes fortid, og med en efterklang i vores egen nutid, der har sine egne myter og legender, men heller ikke kan undvære det vi slæber med os fra tidligere generationer.

PERSONERNE: Smeden Fanden Konen To svende Kropige Præsten Flamme Jomfruen En bonde En olding Oldingens kone En smuk ung pige En pensioneret soldat En stor flok børn i fantasifulde

En komedie til allehelgen (Bulderravende mørke. Ikke en lyd. Så nogle skridt der kommer nærmere. Der bankes forsagt på en dør, eller sna-rere en stor port med en vældig genlyd inde bag. En ræd-som stemme høres - det er fanden selv der råber op derinde-fra, men vi ser ham ikke på det her tidspunkt) FANDEN: Hvem er det der banker på helvedes port! SMEDEN: Det er bare mig! FANDEN: Hvem mig? SMEDEN: Smeden! FANDEN: Huh! SMEDEN: Nu er jeg klar - jeg overgiver mig frivilligt! (døren åbnes en smule på klem. En smal rød lysstribe trænger ud. Fandens stemme ændrer fuldstændig karakter og bliver helt menneskelig - men han lukker ikke så meget op at vi kan se ham) FANDEN: Men jeg er ikke klar til at lukke dig ind her, aldrig i livet! SMEDEN: Det er jo også mere fordi jeg er død - FANDEN: Det kan enhver komme og sige. SMEDEN: Og gerne vil finde mig et sted at være. FANDEN: Find dig et andet sted, her er ikke plads til dig! SMEDEN: I himlen vil de heller ikke have mig. De si-ger jeg har ført et skrækkeligt ugudeligt levned med druk og hor og spil og alle mulige galskaber! Det står skrevet op i en stor bog de har! FANDEN: Gå med dit ugudelige levned og dine spil-legalskaber, det vil vi ikke vide af her! SMEDEN: (meget ydmyg) Sct. Peter er ikke til at snak-ke med, han har styr på det hele! FANDEN: (skruer op for stemmen igen) To gange har du fuppet mig - to gange har du ført fanden selv bag lyset, tror du så jeg vil have dig rendende rundt her-inde nu, du må være tosset! SMEDEN: (i et forsøg på at stille sin sag lidt bedre) Hør nu her - man må da kunne tage de små stød som ver-den giver. FANDEN: Ikke mig! Den der ynkelige filosofi gælder kun for mennesker, ikke for mig! SMEDEN: Jeg er afgået ved døden og er fuldkommen fredelig nu. FANDEN: Om du så var død treogtredive gange! SMEDEN: Det var et hjerteslag. FANDEN. Jeg må le. SMEDEN: Kunne du ikke overveje det en gang til? FANDEN: Ikke tale om at jeg vil have dig her - find dig et andet sted at være! SMEDEN: Jamen, når man hverken kan komme i himlen eller i helvede, hvor går man så hen? FANDEN: Det kommer ikke mig ved! Her kommer du i hvert fald ikke ind! SMEDEN: Vil du have jeg skal rende rundt herude i mørket? FANDEN: (pause) Har du en roe på dig? SMEDEN: Det har jeg altid. FANDEN: Stjålet! SMEDEN: Det ved du jo godt. FANDEN: Hul den ud. SMEDEN: Hvad? FANDEN: HUL DEN UD! (smeden roder lidt rundt i mørket) SMEDEN: Nu er den hulet ud. (fanden smider et stykke gloende kul ud) FANDEN: Læg det her i roen! Så kan du se! (smeden lirker noget utilfreds kullet op i sin roe) SMEDEN: Hvor længe kan ét stykke kul brænde? FANDEN: Det er fra min personlige esse! SMEDEN: Hvor længe giver det lys? FANDEN: Det holder din tid ud! SMEDEN: Jamen, jeg er jo - (fanden drøner porten i) FANDEN: Farvel! ***