1410 skuespil i databasen 28.03.2024

Dage som døde

Ina Bruhn
Baggrunds information
”Dage som døde” er en knaldsort komedie om konsekvenserne af vores valg, og om at leve vores liv, inden det er for sent. Men hvordan leves livet egentlig bedst? Og er døden også en valgmulig-hed? Handlingen kredser om unge og om døden - men måske især: om livet.
År / Udgivet:2006 /
Varighed:45 minutter
Område / Genre:Voksne / Lystspil, Komedie & Farcer
Medvirkende:3-5 ( 5 kvinder, 0 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-636-2
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Ina Bruhn




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Rolleliste De måske døde: Sussi (Zombie) Danny (Trafikant) Inge (Selvmorder) Elisabeth (Syg) Molly (Uheldig) Zombierne: Zanno Lizette Isabella Susanne Trafikanterne: Manja Ditte E
Uddrag
SCENE 1 – Bip! Sussi, Danny, Inge, Elisabeth og Molly står på scenen. ELISABETH - Bip. INGE - Bip? DANNY - Bip! MOLLY - Bip. SUSSI - Bip. ALLE - Bip. Bip. Biiiiiiip (flatline) Lydspor fortsætter flatline. Man forstår nu at personerne er ved at dø. Hurtigt black-out. Lyset tændes igen, og de 5 personer står eller ligger nu i deres dødspositur – som 5 stivnede statuer. SCENE 2 – Ligene Sussi er stadig på scenen. I mørket høres uhyggelige lyde… Meget gyserfilmsagtigt. Lyset fades langsomt op. På gulvet ligger ”zombierne” Zanno, Lizette, Isabella og Susanne ”døde” under hvide lagner. Sussi ser sig forskræmt om-kring – prøver at finde ud af, hvor hun er. Pludselig be-gynder ligene at bevæge sig. Der kommer rallende, gispen-de lyde mens ”ligene” vågner op, mekaniske og groteske bevægelser. Sussi forsøger at flygte, men zombierne afskæ-rer hende vejen. SUSSI - STOP! Lad mig være! ZANNO - Ja, så stopper vi nu! ISABELLA - Hvad! Vi er sgu da ikke færdige. LIZETTE - Helt ærligt – nu har vi ligget under de klamme lagner i timevis, og så afblæser du bare det hele, inden vi er… ZANNO (afbryder) - Vi stopper nu, sagde jeg! Susanne – hørte du ikke hvad jeg sagde? SUSANNE (hænger stadig over Sussi, raller dramatisk) - Vi er kommet efter dig! Tilslut dig dødsriget! ZANNO - Susanne! Helt ærligt – hvordan er det du ser ud? SUSANNE - Hvad?? LIZETTE - Du lovede faktisk at spare på den sorte øjenskygge! SUSANNE - Det gør det faktisk mere uhyggeligt! ZANNO - Vi vågner op som zombier, det er uhygge-ligt nok! SUSSI - Hvem er I? Hvor er jeg henne? ZANNO - Nå ja – det må du altså undskylde. Vi ple-jer så at byde velkommen med den hér lille joke. Bare for sjov… SUSSI - For sjov! I skræmte livet af mig. SUSANNE - Nu kan man teknisk set ikke skræmme livet af en, der allerede er død! SUSSI - Hov, hov, hov - prøv lige og vent. Der er sket en fejl – jeg er altså ikke død! Pause – zombierne glor uforstående på Sussi og hinanden – så slår alle en bralrende latter op. ZANNO - Hold kæft, den var god! ”En fejl” – synes I ikke det lyder bekendt? SUSANNE - Min død var også en fejltagelse! ISABELLA - Og min! Jeg klager! De griner højlydt SUSSI - Jeg sværger, jeg er ikke død! LIZETTE - Du gjorde noget åndssvagt. Et eller andet tåbeligt og overmodigt. Ligesom os andre. SUSSI - Det er ikke tåbeligt. ZANNO - Har du balanceret på et rækværk? ISABELLA - Hun har garanteret taget nogle ulovlige stoffer. Var det fedt? SUSSI - Jeg er faktisk midt i en demonstration i for-bindelse med EU-topmødet… ZANNO (afbryder) - Århh – ikke en af de politiske. SUSANNE - Fuck – en af de autonome! Det burde vi ha’ ku’ se på tøjet. Herregrimt! Tænk at skulle være død i det der tøj. SUSSI - Jeg er ikke død. ISABELLA - Blev du skudt af politiet? SUSSI - Nej! Jeg fik en brosten i hovedet. Der kom en ambulance, og de er ved at give mig kunstigt ånde-dræt deroppe … dernede … derhenne! Lige nu!