Natten før dommen

Uafsluttet enakter

Medvirkende: Fjódor Níkititj Gúsev - en herre i en agtværdig alder Zínotjka - hans unge hustru Alekséj Alekséitj Zájtsev - en forbipasserende Stationsholderen* Handlingen foregår en vinternat

Poststationen. Et dunkelt værelse med tilsodede vægge, store divaner, beklædte med voksdug. En støbejernsovn med skorsten, som går gennem hele værelset. Zajtsev (med kuffert), stationsholderen (med et lys). ZAJTSEV - Sikke en stank, De har her, Senjor!* Man kan knap ånde. Det stinker af gummi, en slags syre, væggelus ... Føj! STATIONSHOLDEREN - Man kan ikke undgå lugten. ZAJTSEV - Væk mig i morgen klokken seks ... Og sørg for, at trojkaen* står klar ... Jeg skal nå til byen inden klokken ni. STATIONSHOLDEREN - Det er i orden ... ZAJTSEV - Hvad er klokken nu? STATIONSHOLDEREN - Halv to ... (Går ud). ZAJTSEV (tager pelskåben og filtstøvlerne af) - Det er koldt! Jeg er blevet helt forstyrret af den kulde ... jeg har en følelse, som om jeg var blevet helt klasket til med sne, at man derefter havde hældt vand over mig og så givet mig en smertefuld omgang pisk ... Den slags snedriver, sådan en giftig snestorm, det er helt som om, at hvis man skulle have opholdt sig der i bare fem minutter mere, så var man bare færdig. Jeg er helt forpint. Og hvorfor? Det var godt, om det var et stævnemøde, jeg var på vej til, eller jeg skulle mod-tage en arv, men jeg kører jo mod min egen undergang ... Det er frygteligt at tænke på ... I morgen træder kredsdom-stolen sammen inde i byen, og jeg er på vej dertil som an-klaget. Jeg skal dømmes for forsøg på bigami, for at have forfalsket min bedstemors testamente for at opnå vinding på ikke mere end tre hundrede rubler og for mordforsøg mod en billiardmarkør. Domsmændene giver mig den helt store tur - det er der ingen tvivl om. I dag er jeg her, i morgen aften sidder jeg i fængsel og om et halvt års tid midt i de kolde sibirske skovkløfter ... Brrr! Pause.