Brylluppet

En scene i en akt

Medvirkende: Jevdokím Zákharovitj Zjigálov - pensioneret kollegieregistrator* Nastástja Timoféjevna - hans hustru Dásjenka - deres datter Epaminónd Maksímovitj Aplómbov - hendes brudgom Fjódor

En klart oplyst sal. Et stort bord, som er dækket til middag. Omkring bordet er tjenere, klædt i kjole og hvidt, travlt optaget. Bag scenen høres musikken spille de sidste figurer i en kvadrille. Zmejukina, Jat, og en forlover går over scenen. ZMEJUKINA - Nej, nej, nej! JAT (følger efter hende) - Jeg be’r Dem, jeg be’r Dem! ZMEJUKINA - Nej, nej, nej! FORLOVEREN (skynder sig efter dem) - Mine herskaber, det går ikke! Hvor skal De hen? Og granrången? Granrång, sil-vu-plæ!* De går ud. Nastasja Timofejevna og Aplombov kommer ind. NASTASJA TIMOFEJEVNA - I stedet for at gøre mig urolig med al den snak, så skulle De hellere gå ind at danse. APLOMBOV - Jeg er ikke nogen Spinoza,* der kan lave kringler med benene. Jeg er et positivt menneske med en fast karakter, og jeg finder ingen fornøjelse i den slags tomme afspredelser. Men det drejer sig ikke om dans. Undskyld, Maman, men der er meget i Deres handlinger, jeg ikke forstår. For eksempel, ud over genstande til de huslige fornødenheder, så har De også lovet i medgift med Deres datter at give mig to præmieobligationer. Hvor er de? NASTASJA TIMOFEJEVNA - Mit hoved er begyndt at gøre ondt ... Det må være vejret ... Det bliver tøvejr! APLOMBOV - Nu må De ikke snakke udenom. Jeg fik i dag at vide, at Deres obligationer er sat i pant. Undskyld, Maman, men sådan opfører kun ekspløjtere* sig. Jeg siger det ikke af egoisticisme,* jeg har ikke behov for Deres obligationer, men det er princippet, og jeg tillader ikke nogen at tage mig ved næsen. Jeg har lyksaliggjort Deres datter, men hvis De ikke overgiver mig de obligationer i dag, så æder jeg hende med hud og hår. Jeg er et ædelmodigt menneske!