Ved landevejen

Enakter

Medvirkende: Tíkhon Jevtsignéjev, indehaver af en kro ved landevejen Semjón Sergéjevitj Bortsóv, falleret godsejer Márja Jegórovna, hans hustru Sávva, gammel pilgrim Nazárovna & Jefímovna, kvin

Scenen forestiller Tikhons krostue. Til højre en skænk og hylder med flasker. I scenens dyb en dør, der fører ud. Udenfor over den hænger en rød tilfedtet lampe. Gulvet og bænkene, der står ved væggene, er tætpakket med pilgrimme og rejsende. Mange, som ikke har nogen plads, sidder op og sover. Det er midt om natten. Når tæppet går, høres en torden og i døren ses et lyn. SCENE I Tikhon står bag skænken. Henslængt på en af bænkene halvt ligger Fedja og spiller på harmonika. Ved siden af ham sidder Bortsov, iklædt en slidt sommerfrakke. På gulvet ved bænken har Savva, Nazarovna og Jefimovna placeret sig. JEFIMOVNA (til Nazarovna) - Skub lige lidt til den gamle, morlille! Det er, som om han er ved at overgive sin sjæl til Herren! NAZAROVNA (løfter en flig af en grov kaftan fra Savvas ansigt) - En Guds mand er en Guds mand! Men lever du, eller er du henfaren? SAVVA - Henfaren, hvorfor? Jeg lever, lillemor. (Hæver sig på albuen). Men dæk mine ben for mig, du forarmede! Sådan der. Mere over det højre. Lige sådan, lillemor. Gud give dig sundhed. NAZAROVNA (dækker Savvas ben til) - Sov, farlille. SAVVA - Hvordan kan man snakke om søvn her? Om blot tålmodet rækker at udholde denne pine, så lad os ikke snakke om søvn, lillemor. En synder har ikke fortjent at få ro. Hvad er det, der støjer, fromme kvinde? NAZAROVNA - Gud sender os tordenvejr. Vinden hyler, og regnen pisker og pisker. På taget og mod glasset er det som ærter, der trommer løs. Hører du? Himlens sluser er åbnet. Torden.