1410 skuespil i databasen 28.03.2024

Jeg, Mig og Mit

Thomas Levin
Baggrunds information
Vi møder Maria og Tom – det nybagte forældrepar med alle de smukke drømme om fremtiden. Og Adam – den unge, ambitiøse læge med et temmelig presserende forskningsprojekt. Og så er der kollegaen, Louise, der har ondt i kærligheden og kæmper for at få styr på sit liv.
År / Udgivet:2006 /
Varighed:75 minutter
Område / Genre:Voksne / Familie- & Kønsroller
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-622-2
Locations:2
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Thomas Levin




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Medvirkende: Tom – Per Scheel-Krüger Maria – Anne Steensgaard Louise – Lisbeth Wulff Adam – Thomas Levin Atlas – Thure Bendix Bang Forfatteren takker Teater Grob samt alle involverede kræf
Uddrag
SCENE 1: ”DET FÆLLES PROJEKT” KØKKEN/ALRUM HOS TOM OG MARIA. TOM, MARIA OG ATLAS Vi er et moderne køkken/alrum. Moderigtige, simple, rene møbler præger rummet. Et stort køleskab er placeret tyde-ligt. En opslagstavle på en af væggene. Der hænger diverse papirer, samt børnetegninger og printede digital-fotos af Atlas, Tom og Maria. Flere af billederne er med Maria i centrum. Billeder hun selv har taget. Radiatorer på begge sider af rummet. En dør leder ind til et børneværelse. Når lyset blænder op ser vi Tom og Maria. Atlas ligger i en lift i rummet. Der drikkes rødvin, evt. høres der lav jazz el. Lounge musik. De er i gang med at færdiggøre børnevæ-relset. Der en varm stemning mellem forældreparret. Tom: For satan det bliver godt det her! Maria: Ja det er dejligt du er hjemme Tom: Jep Maria: Var din mor sur eller hvad? Tom: Det ved jeg ikke Maria: Det lød bare sådan Tom: Ja men altså Maria: Jeg spørger jo bare Tom: Så du synes ikke at det er meget naturligt at han har sit eget værelse og vi har vores eller hvad? Maria: Jo men han er jo kun fire måneder. Det er må-ske ikke helt hen i vejret. Tom: Er det kun mig der lever i 2006 her eller hvad? Maria: Nej selvfølgelig ikke Tom: Pædagogisk stenalder pis altså Maria: Så så lille hulemand Tom: Jeg skal give dig hulemand uh huh huhuhuh Tom ”jagter” Maria. Overfalder hende lidenskabeligt. Hun griner, men trækker sig så. Maria: Scchh, du vækker ham...Hvad sagde du til det med på tirsdag? Tom: Jeg sagde at hun måtte slappe af Maria: Nå nå Tom: Nej men det er sgu da utroligt med sådan en omgang skyld og skam pis, fordi vi ikke har tid til at komme og æde hendes dampede broccoli. Maria: Tom. Tom: Er vi ikke i gang med at bygge noget op her? Maria: Jeg håber ikke at Atlas bliver sådan Tom: Hvad mener du? Maria: Ikke noget lille skat Tom: Jo hvad mener du? Maria: Ikke noget stop nu Pause Tom genoptager forførelsen. Tom: Skal vi male lidt på mors bryster? Maria: Du skulle hellere prøve at presse lidt mælk ud Tom ”spiller” i det næste med ”lægestemme” Tom: ”Nu skal du høre – vi har netop udviklet en helt ny behandlingsmetode mod mælketomme tasker som vi kalder....vi kalder det for blinde-maling, den har vist sig at være yderst effektiv” Maria: Det er altså ikke sjovt Tom. Tom: Du kan kalde mig ”Mogens” eller ”Doktor Mo-gens” hvis det tænder dig Maria: Adam Tom: Hva’? Maria: Lægen…Han hedder Adam Tom: Ja ja...”Ja nu ved jeg jo godt at det muligvis ikke i videnskabelig forstand har noget at gøre med min forskning, men jeg tror lige at jeg rager lidt på dine patter. Hallo? Hallo? Nej, der er sgu ikke meget mad i dem, men de er godt nok pæne og store” Maria: Han er altså ikke blind Tom: ”Nå, men jeg tror sgu lige at jeg ælter dem lidt måske kan vi klemme en dråbe ud så” Maria: Det ville han da aldrig gøre