Jeg, Mig og Mit
Thomas Levin
Baggrunds information
Vi møder Maria og Tom – det nybagte forældrepar med alle de smukke drømme om fremtiden. Og Adam – den unge, ambitiøse læge med et temmelig presserende forskningsprojekt. Og så er der kollegaen, Louise, der har ondt i kærligheden og kæmper for at få styr på sit liv.
Rolleliste
Medvirkende:
Tom – Per Scheel-Krüger
Maria – Anne Steensgaard
Louise – Lisbeth Wulff
Adam – Thomas Levin
Atlas – Thure Bendix Bang
Forfatteren takker Teater Grob samt alle involverede kræf
Uddrag
SCENE 1: ”DET FÆLLES PROJEKT”
KØKKEN/ALRUM HOS TOM OG MARIA.
TOM, MARIA OG ATLAS
Vi er et moderne køkken/alrum. Moderigtige, simple, rene møbler præger rummet. Et stort køleskab er placeret tyde-ligt. En opslagstavle på en af væggene. Der hænger diverse papirer, samt børnetegninger og printede digital-fotos af Atlas, Tom og Maria. Flere af billederne er med Maria i centrum. Billeder hun selv har taget. Radiatorer på begge sider af rummet. En dør leder ind til et børneværelse.
Når lyset blænder op ser vi Tom og Maria. Atlas ligger i en lift i rummet. Der drikkes rødvin, evt. høres der lav jazz el. Lounge musik. De er i gang med at færdiggøre børnevæ-relset. Der en varm stemning mellem forældreparret.
Tom: For satan det bliver godt det her!
Maria: Ja det er dejligt du er hjemme
Tom: Jep
Maria: Var din mor sur eller hvad?
Tom: Det ved jeg ikke
Maria: Det lød bare sådan
Tom: Ja men altså
Maria: Jeg spørger jo bare
Tom: Så du synes ikke at det er meget naturligt at han har sit eget værelse og vi har vores eller hvad?
Maria: Jo men han er jo kun fire måneder. Det er må-ske ikke helt hen i vejret.
Tom: Er det kun mig der lever i 2006 her eller hvad?
Maria: Nej selvfølgelig ikke
Tom: Pædagogisk stenalder pis altså
Maria: Så så lille hulemand
Tom: Jeg skal give dig hulemand uh huh huhuhuh
Tom ”jagter” Maria. Overfalder hende lidenskabeligt. Hun griner, men trækker sig så.
Maria: Scchh, du vækker ham...Hvad sagde du til det med på tirsdag?
Tom: Jeg sagde at hun måtte slappe af
Maria: Nå nå
Tom: Nej men det er sgu da utroligt med sådan en omgang skyld og skam pis, fordi vi ikke har tid til at komme og æde hendes dampede broccoli.
Maria: Tom.
Tom: Er vi ikke i gang med at bygge noget op her?
Maria: Jeg håber ikke at Atlas bliver sådan
Tom: Hvad mener du?
Maria: Ikke noget lille skat
Tom: Jo hvad mener du?
Maria: Ikke noget stop nu
Pause
Tom genoptager forførelsen.
Tom: Skal vi male lidt på mors bryster?
Maria: Du skulle hellere prøve at presse lidt mælk ud
Tom ”spiller” i det næste med ”lægestemme”
Tom: ”Nu skal du høre – vi har netop udviklet en helt ny behandlingsmetode mod mælketomme tasker som vi kalder....vi kalder det for blinde-maling, den har vist sig at være yderst effektiv”
Maria: Det er altså ikke sjovt Tom.
Tom: Du kan kalde mig ”Mogens” eller ”Doktor Mo-gens” hvis det tænder dig
Maria: Adam
Tom: Hva’?
Maria: Lægen…Han hedder Adam
Tom: Ja ja...”Ja nu ved jeg jo godt at det muligvis ikke i videnskabelig forstand har noget at gøre med min forskning, men jeg tror lige at jeg rager lidt på dine patter. Hallo? Hallo? Nej, der er sgu ikke meget mad i dem, men de er godt nok pæne og store”
Maria: Han er altså ikke blind
Tom: ”Nå, men jeg tror sgu lige at jeg ælter dem lidt måske kan vi klemme en dråbe ud så”
Maria: Det ville han da aldrig gøre