Guitaristerne

Forestillingen tager sit afsæt i visesangeren og tolvtonekunstneren John Hansens død. Miljøet i og omkring ham er i chok, og fire dedikerede fans beslutter sig for at afholde en mindekoncert foran Johns legendariske hus på Gyvelvej nr. 3.

Medvirkende: 5 roller. 3 mandlige, 2 kvindelige.

Hesselhud kommer ind, stirrer på huset og banker på. In-gen reaktion, bemærker dernæst kattelemmen og skralde-spanden, som granskes nøje. Til sidst åbnes døren til sku-ret, men lukkes rapt, da. Grete kommer ind. GRETE: Dav Hesselhud HESSELHUD: Dav GRETE: Længe siden HESSELHUD: Ja… eller, det var jo lige op i kirken… Det behøver du ikke, jeg har lige… (til Grete med kurs mod døren) GRETE: Ja, nå det var så her han øh... HESSELHUD: Ja, her hans verden gik ud fra, på godt og på ondt GRETE: Tragisk HESSELHUD: Ja, tragisk GRETE: Og så en brødrister (solbriller ned) HESSELHUD: Ja, jeg havde også engang en onkel, der døde af iltmangel i egen stue, og et andet menne-ske, jeg kender, stak hovedet ud af sit vindue, og så kom der en lastbil og kørte det af. Så det er ikke løgn det med, at de fleste ulykker sker inden for hjemmets fire vægge. Kommer Gregers? GRETE: Ja HESSELHUD: Og hvad er det nu, hun hedder... Sø-ren? GRETE: Du mener Kim HESSELHUD: Ja, Kim GRETE: Jeg ved ikke, jeg syntes ikke, hun var i kirken HESSELHUD: Og Henning Carlsen? GRETE: Han kommer ikke HESSELHUD: Og Poul Severin? GRETE: Han kommer HESSELHUD: Godt. Og Gregers? GRETE: Ja, det har han så allerede spurgt om, ja han kommer også - og så har lærerstaben fra Traneholdt skolen også sagt, de vil komme HESSELHUD: Fint. De er også sådan nogle dejlige livsbekræftende mennesker... GRETE: Tænk at det var her, han boede... det er... vir-kelig... funktionelt... skur... HESSELHUD: Nå... der står brødristeren GRETE: Må jeg se! Åh nej, hvorfor har de dog ikke fjernet den? Kim kommer ind. KIM: Hej HESSELHUD: Dav, du skal nok lige tage lidt hen-syn… GRETE: (akavet hilsen med en guitarkasse imellem) Dav lille Kim, var du i kirken? KIM: Ja GRETE: Er du sikker på det? KIM: Ja, altså… eller... (kommer i tvivl) ... det ved jeg ikke så…? GRETE: For du er tit meget svær at få øje på KIM: Ved det godt. Det er et problem HESSELHUD: Hvem har nøglen? GRETE: Poul Severin KIM: Er I sikre på, det er her? HESSELHUD: Hva mener du ”sikre på, at det er her”... KIM: Nå, jeg troede bare, at det var mere sådan… GRETE: Nå, du troede, det var mere Graceland HESSELHUD: Der må jeg sige Grete, at for mig er det her Graceland, John Hansens Graceland KIM: Hvem er Graceland? HESSELHUD: ... det er præcis det dér, jeg ikke orker KIM: Er det... er det den brødrister, han øh... ? GRETE: Ja, de har ikke fjernet den... de svin! KIM: Aj, hvor er det mærkeligt! Sådan en har jeg og-så, fuldstændig magen til, bare mindre... og blå… og så til to... men den er rund… GRETE: Nå! Nu venter vi bare på Poul Severin HESSELHUD: Poul SeverSVIN GRETE: Hvad..? HESSELHUD: Aj, det bare mig, der står og gasser... GRETE: (for sig selv) … mon dieu! HESSELHUD: (for sig selv) … de forstod den ikke... har ingen humor... det bli'r en lang dag… KIM: Jeg har fået ny guitar. Er der nogen, der vil se?