Bathory

Grevinde Elizabeth Bathory vil gøre alt for at bevare sin skønhed og stimulere sine sadistiske tendenser. Og det gør hun så. Hun og hendes tjenere lokker den ene uskyldige tjenestepige til hendes slot efter den anden - kun for at lade dem gå en grum skæbne i møde. Men rygterne om hendes handlinger begynder så småt at sprede sig. Premiereministeren, Gyorgy Thurzo, som er Elizabeth fætter, blive alvorligt bekymret for, hvad det er hans kusine har sat gang i. Og Kaptajn Imre Megyery vil også gerne vide, hvor hans søster, Zichy, er blevet af, efter hun ankom til Elizabeths slot. Men de er oppe mod en hård modstander. Elizabeth har mange indflydelsesrige slægtninge, og Gyorgy har altid haft et meget ømt punkt over for hende. De, der burde handle, tøver...

Personerne: Elizabeth Bathory: En kvinde i tyverne. Ficzko: Teenagedreng. Gyorgy Thurzo: En stor mand. Mindst omkring de tredive. Anna Darvulia: Kvinde i fyrrene. Imre Megyrey: Mand i tyverne

Stykket er en gyser og er derfor meget dramatisk både i handlingen og i dialogerne. Der skal i nogle af scenerne bruges stunt. Uddrag nr. 1: ------------ ELIZABETH: (Råber). Ficzko, vil du så komme. FICZKO: (Kommer fortumlet til syne. Det er tydeligt, at han er blevet vækket fra sin nattesøvn. Retter lidt på håret). Fruen kaldte? ELIZABETH: Ja, og jeg kaldte mere end én gang. Hvorfor så langsom? FICZKO: Jeg beklager, frue. Men det er jo midt om natten. Jeg sov. (Bedende). Tag det nu ikke ilde op – jeg kom så hurtigt jeg kunne. ELIZABETH: Jeg vil, du skal gøre mig en tjeneste, Ficzko. FICZKO: Jeg er til tjeneste, frue. Altid. ELIZABETH: Jeg har tænkt længe over det. Jeg vil anse dette som værende din manddomsprøve. FICZKO: Øøh, javel? ELIZABETH: Du vil da gerne bestå din manddomsprøve, ikke? Vi skal vel ikke til at kalde dig for et lille barn her på slottet, vel? FICZKO: (Bestemt). Nej, frue. Jeg er intet barn. ELIZABETH: Og du ved, du skal gøre som jeg siger! Du adlyder mine ordrer - det diskuterer vi ikke, vel? FICZKO: Men frue, dog. Nej, da. Jeg er jo Deres tjener. ELIZABETH: Godt, her er, hvad du skal gøre: Du skal vække Illinia, skære hendes hals over fra øre til øre og hælde blodet i en kop. FICZKO: (Forskrækket). Jamen, frue dog! ELIZABETH: Jo, Ficzko, det er nødvendigt. Det er et led i et vigtigt forsøg, som jeg vil foretage i nat. Det kan ikke være anderledes. FICZKO: Jamen, frue… ELIZABETH: (Rejser sig). Tør du ikke? Er du ikke mand nok til at gøre, hvad der må gøres? (Går hen til Ficzko). Er du bange, Ficzko? Er du gjort af en kujons stof? FICZKO: Nej, frue. Men Illinia. Jeg kender hende jo. ELIZABETH: Ja, du kender hende. (Går tæt hen til Ficzko). Tænk på hende. Tænk på hendes ansigt, hendes hofter og hendes bryster. Tænk på hvordan alt dette ser ud. Og tænk så på at støde en kniv i hendes bløde hals. Tænk på blodet der fosser ud. Tænk på hendes forskrækkede gispen. Tænk på hendes øjne som ruller rundt i hovedet og bliver fjerne. Tænk på det sidste suk hun drager. Tænk på hendes hud, som blegner og bliver hvid som frost. Får disse tanker ikke dit hjerte til at banke? FICZKO: (Stiv som en støtte).