Croquis

En vinteraften med snestorm er Laura og Iben de eneste, som dukker op til det faste ugentlige kursus i croquistegning. Men der er også en fremmed mand, Kaarel fra Estland.

PERSONERNE: Kaarel: 30 år Iben: 30 år Laura: 30 år Christian, gift med Laura: 40 år

Scene 1 En dør åbnes, Laura kommer ind. Hun går lidt rundt i et større, umøbleret lokale, åbner endnu en dør. LAURA: Hallo? Er her nogen? (tager en mobiltelefon op af taske, taster et nummer) Det er Laura, er det hos Birgitte Grooss? … Må jeg tale med din mor? … Hun er taget afsted, nå … men må jeg så tale med din far? … Nej, hvis han mediterer, skal du ikke forstyrre … Dør går op. Skridt. Det er Kaarel, der kommer ind. LAURA: Det er fordi, din mor er min lærer, i croquis, og jeg er står her i … jo, det ved du godt, modeltegning … det hvor man er nøgen, ja … jeg står her i klasselokalet og venter på hende. Jeg er spændt på om hun når frem gennem snestormen … Det vælter ned, har du ikke opdaget det? … Så synes jeg du skulle prøve at gå hen til vinduet … Nå, du sidder og ser fjernsyn, okay … Men hvis nu din mor ringer hjem, ikke, kan du så ikke sige til hende at hun skal ringe … (forbindelsen afbrydes) Fuck! KAAREL: Excuse me? LAURA: Ja undskyld, men mage til forkælet møgunge ... KAAREL: Can I ask you something … LAURA: Ja… Øh, yes of course. KAAREL: It’s a little bit personal I’m afraid. LAURA: Personal? KAAREL: Yes. Are you the naked girl I saw through window last Tuesday? LAURA: Om du har set mig nøgen??? What are you talking about? KAAREL: The model at the drawing class. LAURA: No. It was not me. KAAREL: Sorry. You look a bit like her. And I was wondering what it would be like to stand there, naked, before all those people … LAURA: It’s just her work, she is used to it. KAAREL: Of course. But first time, I guess she was a bit nervous. Tavshed, Kaarels skridt hen mod vinduet. LAURA: (lavt) And you make me nervous. KAAREL: (nu længere væk) Nice place here, verry nice country, many possibilities. LAURA: Is that so? KAAREL: Yes. I think so. They say so... Lauras mobiltelefon ringer, hun slår den til. LAURA: Hej Iben, er du på vej? Godt … Nej, der er ikke kommet andre bortset fra en udlænding som mener han har set mig nøgen … gennem vinduet … En mand, ja … ja, jeg skulle lige til at spørge ham … Nej, slap af. Vi ses. (afbryder) KAAREL: (kommer hen til hende) My name is Kaarel, I’m from Estonia. LAURA: Laura. KAAREL: Verry cold today. Verry much snowing. Always snowing so much in Denmark in wintertime? LAURA: Sometimes. - Can I ask you something a little bit personal? KAAREL: Of course. LAURA: What are you doing here? I have not seen you before. KAAREL: I think you have. Outside window. My favourite spot is the bicycle shed. LAURA: What are you doing there? KAAREL: Nothing really. I am not a voyeurist, if that’s what you think. I just watch. And think. And dream … Tuesday she’s got black hair, Thursday red … It’s not erotic really, not in my opinion. I’m just interested … No shame to be naked, you think so? LAURA: No. KAAREL: In my country girls have lots of clothes on, men also, even if summer. Not in sauna of course. In sauna everyone is naked, verry naked. You like sauna? Lauras mobiltelefon ringer igen. LAURA: Ja? … Nej, jeg skal ikke have noget med op. Jo, måske en Mars. … Nu vil han vide om jeg kan lide at gå i sauna … mm, jeg tror gerne han vil se os nøgne. Han plejer at stå bag cykelskuret, siger han … øh, lad mig se, ikke særlig høj, bleg, store melankolske øjne … fra Estland, han forstår ikke dansk. Kom nu bare, ikke? (afbryder, lægger mobil tilbage i taske) Øh … hvad var det jeg var ved at sige … I think it is the wrong place you have come to. KAAREL: You think so?