Sommerpiger

Sommerpiger I et baglokale bakser en mand rundt med nogle kæmpe store æg. De indeholder sæsonens sommerpiger.

Hvor kommer de fra alle de lokkende dejlige sommerpiger, der pludselig er på strandene, cafeerne og som leende cykler forbi, men vinden løfter op i deres skørter? Jo de udruges da fra kæmpeæg, som omh

Det fjerde radiospil, ”Sommerpiger” (1997) er i sit ud-gangspunkt en lys og munter drengefantasi. Jepsen giver her svaret på, hvor alle storbyens sexede sommerpiger kommer fra: det spørgsmål som vistnok alle mænd spe-kulerer på hvert år, når den første varme forårsdag rammer byen, og gaderne pludselig synes fyldt med kvindelig dejlighed, udfriet af vinterens overtøjs-skjul. Jepsens svar er, at sommerpigerne udruges i kæmpesto-re æg i Turistforeningens baglokale i et samarbejde med Landbohøjskolen og Skov- og Naturstyrelsen. Årets ud-klækning tegner godt, der kommer bl.a. en frivol cykel-pige og en sværmerisk cafépige ud; men et af æggene vil ikke lade sig udklække. Da rugemaskinepasseren forsø-ger at slå hul, går det galt. Pigen Heidi kommer godt nok ud af ægget, men hun har slået hovedet og er ikke til sinds at udfylde sin designede mission i den danske sommer. Heidi vil i stedet være lokomotivfører. De fire radiospil rummer ikke et ord om Sønderjylland eller om den Jepsen’ske familie i Gram. De viser i stedet Erling Jepsen som en fortæller af usædvanlige, nutidige historier om kærlighed og seksualitet. Og de demon-strerer Jepsens usædvanlige talent som dramatiker: den præcise, på en gang hverdagssproglige og minimalisti-ske dialog; de skarpt tegnede dramatiske situationer; de uhyre velforvaltede plots. Jepsens stykker er ikke bare særdeles spillelige - og derfor en dejlig udfordring for skuespillere og instruktører - de ’læser’ også godt. Hans dramatik rummer altid en garanti for en god og ander-ledes oplevelse - også når den nydes i bogform. Sommerpiger Et radiospil