1410 skuespil i databasen 26.04.2024

Så ligger man dér

Henrik Vestergaard Nie
Baggrunds information
Kristian er ved at gå i hundene, fordi kæresten Heidi har forladt ham. Egentlig er det måske det sexuelle, han savner mest, men han er fortvivlet og vil gøre alt for at få hende tilbage. Hverken de gode råd fra veninden Anne eller interessen fra den søde Mette kan få hans tanker væk fra Heidi, og han indleder en håbløs og tåbelig kamp for at få hende tilbage. Det handler om kærlighed, forsmået kærlighed, engangsknald der bliver til kærlighed - og dog - og sex. Kristian er ved at gå til i selvmedlidenhed, fordi kæresten Heidi har forladt ham.
År / Udgivet:2006 /
Varighed:75 minutter
Område / Genre:Voksne / Monologer
Medvirkende: ( 3 kvinder, 1 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:Henrik Vestergaard Nielsen
ISBN:87-7865-608-7
Locations:2
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Henrik Vestergaard Nielsen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Roller: KRISTIAN HEIDI ANNE METTE De tre kvinderoller kan spilles af den samme skuespiller
Uddrag
Han står på forscenen. Bag ham ligger hun i sengen. KRISTIAN: Så ligger man der, og det er helt i orden at man kysser hende på maven eller på benene, også opad og på indersiden. Men ikke noget med at slikke. Niksen. Og hun tager heller ikke kalorius i munden. Hvad er sex uden et vist oralt niveau? Kysse kysse, pille pille, rage rage og så ind med svinet og køre den af. Det er da dejligt, det er slet ikke det. Det bliver bare hurtigt trivielt. Kysse, pille, rage, kneppe. Det er heller ikke fordi hun ikke vil vende og dreje sig. Det er forfra, bagfra, sidelæns, ovenpå, et ben over skulderen, begge ben op om skuldrene. Det er fint. Men der bliver ikke gnavet på grenen. Jeg er ikke krævende. Jeg er ikke et frådende umætteligt sexmonster, der kun kan tændes, hvis sex er så og så depraveret, og så og så kinky. Slet ikke. Jeg ville endda være i stand til at leve med at hun ikke gik ned på mig. Eller nej, forstå mig ret. Der ville mangle noget, men det helt centrale er at jeg føler at jeg bliver berøvet chancen for at gøre noget godt for hende. Og jeg ved jeg er god til det. På det punkt har jeg aldrig haft nogen klager. Aldrig. Så når hun klemmer sammen hver gang jeg er på vej derned, og lægger en hånd hen over og piber: ”Nej, ikke det!”, så er problemet ikke kun, at hun nægter sig selv en nydelse. For det er en nydelse. Min teknik er perfekt, og det er ikke kun teknik. Jeg nyder det. Jeg nyder det også. Problemet er, at hun gør mig til et offer for hendes egen frigiditet. Hendes afsporede forhold til hendes egen krop bliver pludseligt præsenteret som om det var min skyld. Jeg kunne forstå, hvis det var numsen. Hvis det var det, der var problemet. Det kan der være så mange grunde til. Det kan være fordi det gør ondt, eller fordi man synes det er ulækkert. Det synes jeg personligt ikke det er. Så kan man kalde mig frigjort, hvad som helst. Men jeg kan sagtens forholde mig til at nogen, hun, synes sådan. Men det er jo ikke fordi jeg tiltvinger mig adgang. Okay, jeg har måske haft en finger til at køre lidt rundt deromme, og måske er jeg også kommet til at presse den en anelse ind. Det er ikke noget man registrerer helt præcist, når musikken spiller. Så ja, det er jeg måske kommet til. Eller ja, det har jeg gjort. Men det klagede hun ikke over. Det tændte hende bare endnu mere. Eksede hende helt ud. Jeg troede sengen ville brase sammen. Og så har vi altså pludselig fået slået fast, at hun tænder på at få den i ... , men ikke kan klare at blive kysset mellem benene. Det er sygt. Så er det man begynder at tænke. Hvorfor? Det er dybt unormalt. Man kan bruge.. misbruge hende i alle huller, bortset fra munden, og så længe man ikke kravler ned og kysser hende dernede. Det er sådan noget, der sætter tanker i gang om hvorvidt hun er blevet misbrugt. Det må hun da være blevet. Hendes far, hendes onkel, hendes bror, en fra klassen eller en ekskæreste. Hvad har de gjort? Har de kastet sig over hende og stoppet pikken ned i halsen på hende, så hun ikke har kunnet få luft? Eller har de revet trusserne af hende og ligget med hele krydderen med hendes ben og gnasket på hende? Eller er det slet ikke så vildt? Er det bare en ekskæreste, der har villet nappe lidt dernede, og så er kommet til at bide hende til blods? Det kan ske for selv den bedste. Man undervurderer lige et nap, og så bliver det et bid, og så er der lukket for det varme vand og man skal til at starte forfra. Der kan kvinder godt være temmelig pernitne. De tænder langsomt, men de slukker hurtigt. Hun slukker måske endda hurtigere end så mange andre. Soveværelse. Hun rejser sig fra sengen og går. Han sidder alene tilbage. KRISTIAN: Jamen hvorfor. Jeg kan bare ikke forstå det. HEIDI: Er det ikke nok jeg siger det? KRISTIAN: Jo. HEIDI: Hvorfor bliver du så ved? KRISTIAN: Jamen fordi… Kan du ikke forklare mig hvorfor så… HEIDI: Jeg vil bare ikke have det. KRISTIAN: Nej. Okay. Jeg har bare ikke noget imod det. HEIDI: Jeg gør det ikke. KRISTIAN: Nej nej. Jeg siger, jeg har ikke noget imod at gøre det. HEIDI: NEJ. KRISTIAN: Nej. Du er bare med på alt muligt andet. HEIDI: Ikke det. KRISTIAN: Nej. HEIDI: Er det det det handler om? Hvad jeg er med på? KRISTIAN: Nej. Nej. Det er da dig. HEIDI: Og det jeg er med på? KRISTIAN: Slet ikke. Jeg synes bare det ville være rart. HEIDI: Fordi du ikke synes at det vi gør, er særligt rart. KRISTIAN: Jo. HEIDI: Er det så ikke nok? KRISTIAN: Jo. Eller nej. Selvfølgelig er det godt. Og nok. Det er dejligt. Du er dejlig. HEIDI: Men det er ikke nok? KRISTIAN: Glem det. HEIDI: Nej, nu vil jeg gerne vide det. KRISTIAN: Det er ikke noget. Jeg ville bare gerne have lov. Og have at du gjorde det. HEIDI: Er det fordi det er noget du har set i en pornofilm. KRISTIAN: Nej. Jeg ser ikke pornofilm. HEIDI: Blade. KRISTIAN: Blade? HEIDI: Ovre i skuffen. Er det sådan du godt kunne tænke dig det? KRISTIAN: Der ligger ikke nogen blade ovre i skuffen.