Drømmen om det gode liv

Hanne og Henriette nærmer sig de 40. De 2 storby-kvinder stiller så store krav til til det liv de ønsker, at de ikke får noget. De tør ikke sige ja og sidder nu der med deres evige nej. Stykket havde Urpremiere i 2005 på Teater Får 302 i København. Stykket var en stor publikumssucces - særlig hos kvinderne.

Personerne Hanne Kvinde. Single i begyndelsen af fyrrene, slut 30. Personaleansvarlig i firma. Henriette Kvinde. Single . Samme alder. Jurist i reklamebureau. (De 2 kvinder er veninder

Scene 1 Henriette kommer travlt ind på en cafe. Scanner lokalet, bestiller 1 cafelatte. Ser Hanne ud af vinduet og laver bestillingen om til 2 cafelatte. Hanne kommer ind, kindkysser. Hanne: Nå, hvordan gik det så? Henriette trækker på skulderen - det gik ikke godt. Hanne: Fik jeg lige pitchet mit nye koncept for hele den kreative afdeling… for satan hvor var jeg overbevisende… Kom han ikke? Henriette: Jo, jo Hanne: Nå, jamen hva så? (får øje på Henriettes sko) Fede sko… Prada? Henriette: Hmmm. (Betyder Ja) Hanne ser bekymret på hende... men prada-skoene vinder. Hanne: De er fantastiske… Hvordan kan der sidde nogen helt nede i Milano og vide præcis, hvordan jeg er. Det er næsten uhyggeligt, ik? Hanne: Kom nu... hvad skete der? Kom han ikke? Henriette: Han kom Hanne: Hvordan vidste du det var ham? Hvordan kunne du kende ham? Henriette: Vi havde aftalt at vi skulle sætte os ved bordet til venstre for døren… Og jeg kom først, så ... Hanne: Det er sgu da lidt spændende...Guuud,- netdating.Det lyder lidt.(tænker: spændende)… netdating Henriette synker sammen. Hun er virkelig slået ud. Hanne: Hva så.Hvad skete der? Henriette siger ingenting. Hanne: Ok,- jeg gætter. Han var 1: Grim 2: Dum 3: Kikset. (hun laver 3 felter på servietten...) Værsgo, du kan selv sætte kryds... Hanne: Nå – UHA. Var han grim Henriette: (indskyder) Total grim Hanne: Og dum? Henriette: Fuldstændig underfrankeret. Røde tal på bundlinjen. Jeg var blevet fyret hvis jeg havde præsenteret mig sådan... Hanne: Uha Henriette: Ved du hvad han hed? Karsten. Hanne: Ja, det lugter godt nok af underskud… uh Henriette: Han arbejdede med forsikringer og boede i Virum og... jamen han var så ... Nej nej... Hanne: Nå, men du fik vel ekspederet Karsten hjem til Virum i ekspresfart... Gjorde du ikke? (indser at det gjorde hun vist ikke) OK. Nej, det gjorde du ikke... hm… Hanne: Nogengange er et kompromis måske ikke et kompromis, men lige det man har brug for… Det er selvfølgelig ikke optimalt, men altså... Hanne: Så, så... du - Du havde brug for det... og ja hud er hud - du må ikke være så hård ved dig selv. Og selvom du måske synes han var… øh han måske ikke lige er drømmemanden såe… ja…