1410 skuespil i databasen 28.03.2024

Melampe

Ludvig Holberg
Baggrunds information
Melampe er en bizar blanding af højt drama og drøj komik. Handlingen udspiller sig i de fineste adelige, syditalienske kredse. Her slår man om i vers og dramatiske tirader, når lidenskaberne koger over. Titelpersonen Melampe er en skødehund, som to adelige søstre har kastet al deres kærlighed på. Nu kæmper de om den, med intriger og kidnapning. Selv gammelfars genfærd må op af graven for at dæmpe gemytterne. Til sidst går det hele grassat i regulær krig. Først da pigernes bror vender hjem fra korstog mod de vantro, bliver der sat skik på det absurde kaos.
År / Udgivet:2006 /
Varighed:90 minutter
Område / Genre:Voksne / Lystspil, Komedie & Farcer
Medvirkende:10-20 ( 3 kvinder, 8 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-593-5
Locations:3
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Bent Holm bearbejder




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Personer: PHILOCYNE - adelsfrøken, datter af afdøde Pandolfus, lillesøster til Pandolfus og Lucilia LUCILIA - adelsfrøken, datter af afdøde Pandolfus, lillesøster til Pandolfus, storesøster til Phil
Uddrag
I. AKT SCENE 1 Gusman, i doktordragt og med skødehunden Melampe på armen GUSMAN - Er der nogen efter mig? Nej, der er ingen. Jo, der kommer en. Nej, det var min egen skygge. Pyha! Nu får jeg vejret igen. Hej! Hvad vil den spion? Wer da? Nej, der er ingen. Mit eget blod gør mig bange. råber Ah… Værs’go’, her har I den tilbage. Spar mit liv! Men der er jo slet ingen. Hvad kan frygt ikke gøre? Jeg synes hele tiden, der er nogen, der kikker på mig. Nå. Hvis nogen efter det her spørger, hvem der er den største mand i verden, så kan man uden betænkning svare, at det er Gusman. Jeg har gjort det samme som kong Priapus’ søn fra Troja, prins Paris. Han bortførte den skønne Helene, som var den skønneste skabning i Grækenland. Jeg derimod har bortført den skønneste skabning fremviser hunden i Italien. Nu er Italien større end Grækenland. Ergo er jeg større end Paris. Jeg kan gå videre: den skønne Helene var en af de der kvinder, hvor man siger: ”Den er let at lokke, som gerne vil hoppe”. Jeg derimod bortsnappede Melampe alene ved min egen behændighed. Ergo er jeg større end Paris. Paris har måske aldrig været til i verden, eller i hvert fald aldrig bortført Helene… vi har kun nogle gamle vers for det. Jeg er virkelig til, og jeg har virkelig udført dette rov. Ergo er jeg større end Paris. Jeg Gusman har gjort det muligt, som før var umuligt, jeg har med list bortført denne tarentinske Helene, en heltedåd, som seksten laurbærkranse ikke kan belønne. Jeg vil nemlig hellere have penge. Operationen gik sådan her for sig: Melampe fik for nogle dage en lille hævelse på sit ene bagben. Da jeg fik det at vide, udgav jeg mig for doktor og tilbød inden fire timer at fjerne denne bagbenshævelse. Men jeg blev ved med at aflægge besøg hos patienten, indtil jeg til sidst så mit snit og stak af med den. Nu skal jeg have fat på hr. Leander og aflevere skatten til ham. Ingen kan gøre mig det her efter. Min gamle ven Sganarell, den pralhals, han hænger hver aften på vinstuen og kæfter op om alle de bedrifter, han helt sikkert en dag kan finde på at udføre. Han tror, han er så snu. Men kan han finde ud af at udføre en bedrift som denne her? Aldrig! Han skal få sig en lærestreg, skal han. lyd af trommer. Ud efterladende forklædningen