1410 skuespil i databasen 25.04.2024

Måvens og Peder får samtalekøk

Line Knutzon
Baggrunds information
Måvens sidder i sin slikbutik og skriver dagbog. Han har på trods af en benhård slankekur taget 60 kg. på, og hans liv hænger i en tynd tråd. Men så ringer Peder fra folkeskolen, og Måvens liv tager en ny drejning. For et samtalekøkken danner jo rammen for, at man kan spille hovedrollen i sit eget liv, og det er netop hvad Måvens har brug for. Ud ryger hans gamle fodpude, globus, glasfigurer, alkove og gyngestol, og ind ryger en fancy emhætte, en knivmagnet og en lampe der kan trækkes op og ned. Men Måvens og Peder føler sig ikke hjemme i det nye køkken, og må sætte sig ud i udhuset for at spise. Noget må der gøres, så Måvens igen kan føle sig hjemme i slikbutikken.
År / Udgivet:2006 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Voksne / Lystspil, Komedie & Farcer
Medvirkende:3-5 ( 1 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:All That management
ISBN:87-7865-603-6
Locations:2
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Line Knutzon




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Måvens Peder 2 kv. 1 md. 1 stemme
Uddrag
Scene 1 MÅVENS laver legemensøvelser til et bånd. Han ramler ind i ting og pruster og stønner med sit voldsomme korpus. STEMME: Op og ned og bøj og væk og op igen på fod. Til siden rundt og bøj sæt af. Videre løb kom op og spring og gammel fod på ryg. Kast da armen ud og rul så hoften fri af fedt. Nu gør klar, drej rundt om hæl, sæt af og glid på hofte. Og hop så op og ned igen, drej rundt og kom igen! DINGELINGELING STEMME: Op og ned og… (fortsættes) MÅVENS: Ohhh... ihhh... åhhhh. (prøver at slukker kassettebåndoptageren) Grrr. STOP. Så. (tager telefon under postyr) Ja, hallo, det er Måvens slikbutik, goddag. KATJA: Ja, hallo mit navn er Katja og ringer fra Gallup. Jeg vil gerne tale med den person i husstanden der er den ældste af dem der har haft fødselsdag inden for det sidste, eller næstsidste kvartal. MÅVENS: Ja, hvad? KATJA: Øh eller, øh hvis det er nemmere, så vil jeg gerne tale med den yngste af de personer i husstanden, der var på postkonto… MÅVENS: Jeg forstår ikke, de siger? KATJA: Nu kommer spørgsmålet: Øhm, er De enig eller uenig i at det kreative menneskes forbrugsmønster er omvendt proportionalt med selvsammes søvnrytme? MÅVENS: Ja øh, hvilket menneske? KATJA: Øhm, nej, øhm. Jeg prøver: Er De enig eller uenig af en af følgende udsagn. Overskrift lyder som følger! ”Trivsel er vigtig for familien samlede livskvalitet - og NU! spids ører: A: rigtigt. B: meget rigtigt MÅVENS: Må man… KATJA: C: enormt rigtigt. Eller D: ikke rigtigt. MÅVENS: Jeg vil godt… KATJA: Ja, åvkæj. Jeg prøver igen… Er værdier vigtige for den enkeltes, nej, nu kludrer jeg. MÅVENS: Ja kom, jeg venter… KATJA: Materielle værdier, afspejler de… Nej, er Værdidebatten kommet. A: For tidligt. B: For sent. C: For tidligt. MÅVENS: Du sagde for tidligt to gange… KATJA: Gjorde jeg det. Øjeblik… Katja går amok med en spade i baggrunden. MÅVENS: Hallo… hallo… Øh jeg lægger på. Hallo… KATJA: JEG DUR IKKE… JEG KAN IKKE… JEG BLIR ALDRIG TIL NOGET… WÆÆÆÆÆ… MÅVENS: Nu lægger jeg på... Hej hej KATJA: DIT FEDE SVIN, DET ER DIN SKYLD! MÅVENS lægger på. Musik.