cowboy, cowboy

Det er bare nogle brædder udenom ingenting, et jordgulv, en disk, to ludere, en fulderik, en bartender. Og så lige en skurk. Men det går endda, man skal bare huske at dukke sig, ikke at stille sig det gale sted, ikke at sige det forkerte. Men hvor der er uretfærdighed er der helte. De presser sig på, de vil gøre regnskaber op, de vil rydde ud i ondskaben og sætte hvide stakitter om det private. Helte taler højt, helte dukker sig ikke, helte går med rank ryg. Og meget gerne på alles vegne.Så nu trækker det op til duel mellem skurk og helt, mellem lys og mørke, og de små mennesker ved ikke hvad de skal gøre af sig selv, for nu skal der vælges side og det ligner noget der kunne ende galt, som altid når de store principper skal tvinges igennem. Et stykke med revolvere, heste, kujoner, rene glas og nogen der maler sig med blod under øjnene!

Personer: BUD JIMJIM JACK PATTY DOTTY HELTEN Dotty og Helten kan evt. spilles af samme kvindelige spiller.

scene 1 Mørke, lyden af ørkenvind. En spot tændes på BUD, en bartender fra the West, han står i strid modvind og skal tale til for at blive hørt. Bud: Jeg synes man skal gøre sig bedre end man er, prøve i hvert fald. Vi har jo gjort ting, om ikke andet som børn. Vi har slået én der var mindre og taget hans bolsjepose eller ødelagt hans briller, vi har hånet dem med ørerne og dem med fregnerne og dem der altid arvede uldne bukser fra deres storebror. Vi har trådt på insekter for at se hvad der var indeni. Sådan noget kender vi allesammen, skudt efter fugle med små sten og osse ramt, pirket til dyr bag hegn med spidse pinde og revet vingerne af noget og grinet af den måde de krabbede rundt på. Sammen med een der hed Norman fangede jeg engang en frø og ... så kom vi til at sømme den fast på et brædt og vi satte osse ild til, men vi mente ikke noget ondt med det. Og senere er vi da osse blevet almindelige mennesker, mig og Norman. Jeg tror Norman blev noget ved jernbanen, noget helt uskyldigt. Måske er kunsten bare at holde op i tide. Mørke, sentimental cowboymusik scene 2 Lys blænder op på en typisk wild west saloon med jordgulv, en lokumsdør, en dør ud til baglokale, og selvfølgelig svingdørene ud til det fri. I den ene side et amerikanervindue, på gulvet et par runde borde og stole. Bud står nu bag disken og tørrer glas af, han er tydeligvis ikke helt i balance, men prøver. En gammel og dybt alkoholiseret JIMJIM står i et hjørne og fedter med en kost, en kost han aldrig slipper. Der er to barpiger/ludere, PATTY, blondinen, lakerer negle, DOTTY, brunetten, går derimod hvileløst rundt, præmenstruel og konfliktsøgende. På udvalgte steder vil de spillere der ikke er på, agere græsk tragediekor, de vil straks efter falde tilbage i deres roller. Patty ser op fra sine negle Kor (undtagen Patty) Så sig sandhed eller det der ligner så sig det ligegyldige, det der keder så sig noget, alt andet end dette alt andet Patty: På en måde ... (hun går i stå) Kor: Ja? Patty: På en måde ... (hun går i stå igen) Kor: Det har du sagt! Så snart hun kommer i gang med at tale falder alle tilbage til det de var igang med, ingen lytter Patty: På en måde er det som om tiden er imod folk, er det ikke rigtigt? Tiden arrangerer det hele tiden sådan at hvis man keder sig, så trækker den alting ud, så man ikke bare skal kede sig i det stykke tid der er kedeligt, man skal kede sig endnu længere Dotty: Hold da helt kæft ... Jimjim ser ned på det stykke gulv han lige har fejet, han gentager altid det sidste ord i sine sætninger, mere eller mindre artikuleret Jimjim: Der er noget jeg har tænkt, tænkt ... Patty: Og hvis man så endelig rammer lidt lykke, helt ærligt, så er det bare et dumt øjeblik hvor man vender ryggen til, hovsa og så er den væk igen, fordi stodderen har mødt en anden een, der er mage til på en ny måde, tiden sørger hele tiden for at gå let henover det gode, så folk er utilfredse, og hvis alt alligevel ser lidt lyst ud en morgen, så er der altid modvind at genere med eller for små laksko eller den slags mad med fedtkant, der giver kvalme når man har spist for meget og godt ved at det vil sætte sig som puder på yderlårene i morgen tidlig ... Ingen reagerer, Dotty går videre rundt, skubber irriteret til stole, stopper ved Patty og skal lige til at sige noget, men Patty vinker afværgende, lakerer negle igen Patty: Glem det, i virkeligheden taler jeg ikke før tolv, det er noget principelt jeg har med mig selv Dotty opgiver hende, går videre omkring, stiller sig ved baren og ser irriteret på Bud og glasaftørringen Dotty: Hold da kæft, Bud! Bud: Det går nok altsammen... Dotty: Jeg tror sørme min ægteviede husbond, manden der lovede mig verden og gav mig ingenting med brædder udenom, jeg tror sørme han er startet dagen med at tørre glas af ... yes (Hun ser sig omkring) Ikke skide mange kunder, men Bud tørrer glas af og tørrer glas af og tørrer glas af ... Bud: Måske kan jeg godt lide at tørre glas af, Dotty Dotty: Ingen kan lide at tørre glas af, det er røvirriterende at tørre glas af, det er røvirriterende at se på folk der tørrer glas af Bud: Måske synes jeg det er ærligt arbejde, Dotty, måske kan jeg godt lide at tørre glas af ... ja, jeg kan virkelig lide at tørre glas af ... sådan er vi så forskellige og vi skal jo være her allesammen ... Jimjim: Jeg har tænkt en ting om at feje gulv, gulv ... Bud: Et glas er beskidt, jeg hælder rent vand op i en balje, sæbespåner, jeg tager et rent viskestykke, jeg vasker glas af, jeg tørrer glas af ... jeg hælder det beskidte vand ud, jeg vasker viskestykket, det hele er rent, jeg kan lide det Dotty: Der er bare ikke rigtig nogen kunder der kan grisse dem til, glassene, er der vel, Bud darling?