Vakuumpakkede mennesker

En mand henvender sig på et hittegodskontor, da han har mistet sine nøgler. Han opgiver sit cpr. nummer og fortæller at det er hans dødsdag i stedet for fødselsdag. De seks første cifre er hans udløbsdato, de fire sidste tidspunktet hvor døden indtræffer. Manden er et vakuumpakket menneske. Da han blev født tog han en stor indånding, og har åndet ud lige siden. Mængden af ilt i hans lunger afgjorde han levetid. Nu er han punkteret og som en nyfødt sanser han livet for første gang- kan han overleve det?

Medvirkende Sekretæren Manden Kvinden Handlingen foregår på et hittegodskontor.

Scene1 Der er mørkt, og man kan høre Manden hive efter vejret. Lidt efter kommer han frem. Han ser på sit pulsur, trykker på det, løber nogle gange rundt om hittegodskontoret, og trækker fortsat vejret højlydt. Indimellem stopper han forpustet op og ser på uret. Han læner sig op af en væg, som viser sig at være en dør, og vælter ind på hittegodskontoret. Der er støvet og Manden begynder at hoste, griner og hoster igen. Sekretæren, som ligger på en af hylderne i reolsystemet, kravler ned. Sekretæren: Du ønsker? Manden: Gør jeg? Sekretæren: Hvad kan jeg være behjælpelig med? Manden: Vil du det? Sekretæren: Det kommer sandelig an på hvad. Manden (snuser ind): Hvad er det her lugter af? Sekretæren: Skal du hente eller aflevere? Manden: Jeg har tabt mine nøgler. Sekretæren: Hvis det er over to uger siden, du har mistet det, kan du henvende dig til Kirkens Korshær. Manden: Det er kun et øjeblik siden. Sekretæren: Hittegodset bliver næsten aldrig afhentet. Det, der ikke er blevet afhentet inden to uger, overtager Kirkens Korshær til deres genbrugsbutikker. Der kan folk købe deres ting tilbage. Engang fandt en rengøringsassistent en hjemløs i en af kupéerne og afleverede ham her på hittegodskontoret. Kirkens Korshær overtog ham efter et par dage. Manden: Jeg havde dem ellers i lommen. Sekretæren: Det her er et hittegodskontor, ikke et herberg. Med alle de hjemløse på hovedbanegården ville det koste en formue i kost og logi, det har vi ikke budget til. Desuden manglede genbrugsbutikken ekstra arbejdskraft. Efter en uge stak han af. Havde han i stedet meldt sig som frivillig, kunne han have sagt op dagen efter. Nu kan han ikke passe sine bukser. Manden: Jeg forstår det ikke. Sekretæren: Kirkens Korshær nåede at vaske dem på kogevask, nu stumper de. En højttaler ud over hovedbanegården lyder ”Mand savner familie, venner og bekendte. Pårørende bedes henvende sig i informationen. Højttaleren fanger Mandens opmærksomhed. Sekretæren: Det er ham - den hjemløse. Han har henvendt sig i informationen lige siden jeg irettesatte ham. Manden: Hvad gjorde han galt? Sekretæren: Han kom her i tide og utide og meldte sig savnet. Til sidst var jeg nødt til at give ham karantæne. Manden: Måske var han blevet væk. Sekretæren: Melder man sig savnet uden at være blevet efterlyst, er man ikke savnet, men håber at dem man savner, skal finde en. Derfor er det dem, man skal efterlyse. Manden (stopper op og lytter): Hør! Kan du høre det? Ganske svagt kan man høre noget klassisk musik, og Manden hiver fat i Sekretæren for at danse med hende, men hun skubber ham fra sig. Manden: Kan du ikke lide det? Sekretæren: Jeg afskyer det! Manden: Det er smukt. Sekretæren: Det bliver det ikke ved med at være. Manden: Selvfølgelig gør det det. Sekretæren: Det virker efter hensigten. Manden: Hvad mener du? Sekretæren: Det er uudholdeligt at høre på, når det samme bliver spillet hver dag. De tænker ikke på, at andre også skal lytte til det. Manden: Hvorfor bliver det spillet? Sekretæren: For at holde narkomanerne og de hjemløse væk. Det driver mig til vanvid, det fortsætter hele natten. Manden: Er du her om natten? Sekretæren: Nogle gange arbejder jeg sent. Manden: Jeg troede faktisk at her var lukket. Sekretæren (virker usikker): Lukket? Det er ikke afgjort endnu. Manden: Hvad er det der ikke er afgjort? Sekretæren: Om hittegodskontoret skal spares væk. Manden: Hvad så med alle tingene? Sekretæren: Hittegodskontoret i Vanløse tager efterhånden over, men servicen er ikke så god som her. Manden: Det var da ærgerligt.