Han vog Den kullede Greve - Sv

Min Hustru, den evigskønne Adeleide Piper, har gjort endnu et Bidrag til Perlerækken af sansk Litteratur. Efter Succeserne Svend, Knud og Valdemar og Erik Ejegods Pilgrimsfærd, er det nu Han Vog Den Kullede Greve, der pryder plakaterne. Det er pro tempore, Sagnet om vor danske Berømthed Niels Ebbesen, som her er kommet på tryk. Med historisk Præcision følger dette velgjorte Epos Kampen mod den Utyske Nidding Grev Gert, som ubarmhjertig har undertrykt det meste af Hovedlandet. Et Stykke fyldt med naturalistiske Scenebilleder og imponerende Kampscener fra en Epoke i Danmarkshistoriens Vingesus. Et Stykke som med Tiden vil komme til at stå på Hylden med andre Klassikere som Hamlet, Per Gynt og En Søndag på Amager.

Personerne: Niels Ebbesen - Ferdinand Piper Edel, Fruen på Nørreris - Adeleide Piper Sven Trøst, Nielses højre hånd - Tea Stjernholm Grev Gert - Christian Dollerup Heinrich, tysk feltherre - La

1. AKT Når publikum ankommer, er der vild forvirring. Jaques Mikkelsen, Oskar Pedersen, Ebbe Tobiasen, Asgar Markussen og Otto Hald, alle sceneteknikere, er nemlig blevet hængende temmelig længe til et lille komsammen på kroen i Brøns, hvor ”Det Piperske Teaterselskab” gav forestilling i går. Følgelig er scenen ikke helt færdig, hvad man så prøver at råde bod på, upåagtet at publikum er kommet. Piper: MIKKELSEN! Hvad er det her for noget? Publiken er arriveret, og De er ikke færdig endnu. Mikkelsen: Ikke så højt, hr. direktør.(tager sig til sit hoved) Vi skynder os jo, alt det vi kan, men det er så frygteligt svært, når alle folk råber så højt. Piper: Jeg har fanden pine mig sagt Dem tit nok, at jeg ikke vil tolerere det natteroderi. Mikkelsen: Ja, ja, hr. direktør, vi er jo snart færdige. Vi mangler jo bare lige resten. Piper: En smule præcision og punktlighed, det er, hvad jeg be’r om. Mikkelsen: Jo, men det var jo formandinden, der partout ville give pilsnersk, øl og så blev vi ligesom revet med. Piper: Revet med og revet med. Jeg gør opmærksom på, at det er et privilegium, at De aften efter aften får lov til at udøve kunst i selskab med højtestimerede skuespillere. Mikkelsen: Nåh, det… øh, jeg forstod vist ikke helt spørgsmålet. Piper: At være eller ikke være. Det er spørgsmålet, og De har fanden pine mig bare at være der, hvor de skal være. Mikkelsen: Javel, hr. direktør. Der bygges og regeres af sceneteknikere, som ikke er helt på toppen. Frk. Stjernholm prøver at sælge sine syrlige drops. Publikum bedes om at bære eller holde. Midt i det hele ankommer musikken. Den meget nærsynede kapelmester Thorvald Ingvardson krydser scenen imellem et utal af brædder, stiger, værktøj og sætstykker, der ryger forbi ham, imens trommeslager Ingvard Nielsen, der følger ham i kølvandet, bliver ramt igen og igen. De når dog ned i orkestergraven, hvor den obligatoriske pilsner fiskes op og nydes. Snart er scenen færdig, dog med visse endog synlige mangler og fejl. Det værste er, at et tårn i damesiden ved et uheld er blevet vendt med bunden op og skydeskårene forneden. Det ville ikke have været så slemt, hvis ikke det var fordi, at Adeleides åbningsscene foregår i vinduet, som nu er 50 cm fra gulvet. Tæppet rulles for, stykket kan begynde. Piper: Jatak Ingvardson, så kan De godt sætte i gang med Ouverturen. Ouverture, hvor der stadig bankes og saves på scenen.På et tidspunkt lader suffløren Fru Madsen, som er en stor, frodig kvinde, sig mave baglæns ind i sufflørkassen, som er bygget som et tårn midt for scenen. På denne råtforarbejdede kasse er der et stort skilt med ”Tobaksrygning forbudt”. Tæppet går. Det omvendte tårn er lige knapt bredt nok til, at man kan undgå at se fru Piper, der er ved at entre en stige. Især fordi de to teknikere, der holder stigen, er mere optaget af at holde stige end at skjule sig. 1. changement Foran Nørreris Fru Piper: OH… Over… over… over Fru Madsen: Over det ganske land… Fru Piper: Jatak, men hvor er vinduet til balkonscenen? Hr. Piper: (fra kulissens kongeside) Du godeste, Leide. De har vendt den på hovedet. Fruen kravler ned igen