Nikio og Den store Samurai

Vi er i den krigshærgede japanske middelalder. Den gode kejser Yamamoto er ved at tabe krigen og magten til den onde krigsherre, Sato. Kongen frygter for sit nyfødte barn, Nikios liv, og beor-drer en tjenestepige til at flygte med barnet. Tjenestepigen når ud til det hellige bjerg Fuji-no-Yama, det uforlignelige bjerg, dybt inde i Spin-delvævsskoven og efterlader Nikio til sin skæbne. En gammel, krigstræt samurai, der bor som eneboer på bjerget, finder nu Nikio og tager sig af barnet. Den onde krigsherre vinder krigen og magten i landet.

Personer: NIKIO ENDO KEJSER YAMAMOTO EN TJENESTEPIGE DET BLOMSTRENDE KIRSEBÆRTRÆ DEN SPRAGLEDE BJERGFASAN SVÆRDET DEN BLEGE MÅNE DEN KOLDE NORDENVIND FØRSTE SOLDAT ANDEN SOLDAT KEJSERENS

Scene 0 (nat) NIKIO: Endo? ENDO: Mm. NIKIO: Endo? ENDO: (gaber) Hvad er der nu? NIKIO: Jeg kan ikke sove... fortæl mig en godnathi-storie. ENDO: Hvad skal det så være for en historie? NIKIO: Den om Nikio og Den Store… ENDO: Nikio, den fortæller jeg dig hver eneste nat, du kan den jo udenad. NIKIO: Ja, men nu vil jeg altså gerne høre den igen. ENDO: Jamen så… er du klar? NIKIO: Mm. ENDO: Godt, så hør her… NIKIO: Det er min og din historie: ”Kom, alle himlen og jordens ...” ENDO: Ja, din og min historie... Kom, alle himlen og jordens ånder, hjælp mig at fortælle om Nikio… NIKIO: ... og Den Store Samurai. Scene 1 (krigstummel) ENDO: Det er Sværdets Tidsalder i den opgående sols land; der er krig i kejserriget Japan. Den gode kej-ser Yamamoto er ved at tabe krigen til den onde krigsherre, shogunen Sato, og da kejserens vældige borg kommer under belejring tilkalder kejser Yama-moto sin mest trofaste tjenestepige... YAMAMOTO: Hør, slottets mure skælver og ryster under Satos våben. TJENESTEPIGEN: Ja, høje kejser. YAMAMOTO: Hér, jeg overlader dig min kostbareste skat. Du skal redde mit sidste barn fra Sato, beskyt mit elskede barn med dit liv; flygt ud i bjergene, ud i de dybe skove, skynd dig! TJENESTEPIGEN: Ja, høje kejser. KEJSER YAMAMOTO: Dette barn er mit eneste håb, for jeg ... Som duggen skal jeg falde, som duggen skal jeg forsvinde. Selv min vældige fæstning er kun en drøm i en drøm. NIKIO: Det barn, var det mig? ENDO: Schysch... Tjenestepigen bandt kejserens barn på ryggen og flygtede gennem en lang underjordisk, hemmelig gang under slottet og kom ud i en grotte langt fra fæstningen. Dag og nat løb hun indtil hun nåede ud til det hellige bjerg Fuji-no-Yama, det ufor-lignelige bjerg, dybt inde i Spindelvævsskoven. Her lå der et gammelt tempel, Templet for Bjergets Ånd, og her søgte hun ly. Men nu, nu var Satos sorte soldater på sporet af tjenestepigen, så hun gemmer barnet i templet og flygter videre, hurtigt videre for at lede soldaterne på vildspor, og... Scene 2 (dag, fuglesang, vind på det skovklædte bjerg, ENDO spil-ler på sin fløjte og plukker svampe indimellem) ENDO: På det hellige bjerg Fuji-no-Yama boede der en eneboer, der hed Endo. NIKIO: Og eneboeren, det var dig, ikke? ENDO: Hør! (det rumler dybt i bjerget og ENDO stopper op og lytter) ENDO: Hvad var det? Det lød som bjergets dybe stemme. Blomstrende kirsebærtræ, lyt for mig med dine rødder, hvad sker der? DET BLOMSTRENDE KIRSEBÆRTRÆ: Nogen har vækket bjergets slumrende ånd. ENDO: Hvem har vækket bjerget? DET BLOMSTRENDE KIRSEBÆRTRÆ: (suser) Schysch... jeg lytter. ENDO: Ja? DET BLOMSTRENDE KIRSEBÆRTRÆ: Skynd dig hjem, Endo, i Templet for Bjergets Ånd, dér vil du finde... ENDO: Finde hvad? DET BLOMSTRENDE KIRSEBÆRTRÆ: Skynd dig hjem, hurtigt som nordenvinden tager mine blomster. ENDO: Ja! (skynder sig ud) DET BLOMSTRENDE KIRSEBÆRTRÆ: I templet vil du finde... (suser) dit livs opgave.