Den Førstefødte

Kronprinsen skal giftes. Alle familier sidder forventningsfulde klar ved tv’et. I et parcelhus i Dragør er man royalister, og følger den glade begivenhed nøje. Far har været ved livgarden og holder af god opførsel. Han har for eksempel aldrig slået sine børn uden en god forklaring. Så de voksne børn, Joachim og Margrethe, har fået banket pli ind med modermælken. De konverserer lavmælt og skåler for monarkiet og ”absent friends” – mor er på anstalten, og det taler men ikke om. Men dagens store begivenhed tager en uventet drejning. Kronprinsen flygter fra brylluppet, og søger tilflugt i parcelhuset i Dragør, hvor den lille familie reagerer med alt fra eufori til desillusion. Det skal nok blive en dejlig dag!

Karakterer: Margrethe Dirchsen, 34 år. Stor og moderlig kvinde. Stor af wienerbrød og Lykkehjul og antidepressiver. Dette til trods er hun rask og rationel i bevægelserne. Hun er slagfærdig, hun ka

Den Førstefødte Lys op. Stuen ligger stille hen et øjeblik, så hører vi lyden af et accelererende fly langt væk. I vinduet udenfor kommer Margrethe til syne, ivrigt spejdende med en kikkert mod flyet der nærmer sig. Foruroligende retningsbestemt, og med et øredøvende brøl, stiger flyet til vejrs, og glider tæt hen over huset, mens Margrethe noterer type, art og serienummer i en lille blok. Alt vibrerer. Gevirer og porcelæn truer med at slippe væggen. Måske aner vi skyggen af en vinge i vinduet. Så stilhed. Margrethe entrerer rummet, lægger blok og kikkert fra sig, og styrer mod sine køkken-rutiner. Fra genboen høres nu svage hyl fra en nødstedt hund. Margrethe fortsætter uanfægtet lidt endnu. Hylene er vedvarende og smertefulde. Margrethe stopper ved kaffemaskinen og kigger ud ad vinduet. MARGRETHE - Nu pisker Geertsen den hund igen…! En rygvendt kontorstol rører på sig i stuens kontorhjørne. Det er Joachim. Fordybet i regnskaber har han hele tiden/altid været i rummet. JOACHIM - … Det gør han… Det gjorde han også i går, Margrethe. MARGRETHE - Ja… men lige i dag, hva`. (åbner vinduet, råber) Geertsen! Geertsen! Geertsen holder inde. MARGRETHE - Go`morgen… Ja! ... og tillykke med de unge mennesker. Stilhed. MARGRETHE - Jeg har rørt sådan en lille bryllups-punch sammen … med friske æg fra Hollændergården … hvis det var noget? Geertsen genoptager afstraffelsen. Hunden hyler i vilden sky. Margrethe lukker vinduet igen. Fortsætter i køkkenet. MARGRETHE (til Joachim) - Ja, du gør jo ikke noget. JOACHIM - Det er en hund. MARGRETHE - Det er en mynde, Joachim. En mynde. JOACHIM - Og han piskede den også i går. MARGRETHE - Jo, jo… JOACHIM - Og i forgårs! MARGRETHE - Joh … men der er dage hvor… JOACHIM - Hvor man ikke pisker hunde. MARGRETHE - Ja. Ka´ du lige lette røven, og gi´ en hånd med. Joachim slipper regnskaberne, og går over til vinduet. Stikker hænderne i lommen og kigger ud. Margrethe begynder at flytte rundt på møblerne. Bakser det store fjernsyn ind midt i stuen, og placerer en tre-personers sofa og stol foran. Hvad der – replik- og regiangivet – sker på dette fjernsyn kan som udgangspunkt eksponeres auditivt. Dog skal sidste tv-scene med Geertsen s. 84-86 eksponeres så publikum kan se den. JOACHIM - Hvad er det egentlig den hedder? MARGRETHE (fraværende og aktiv) - Harald, tror jeg nok. Er det ikke Harald? … Ta`r du ved her? JOACHIM - Næhh… Harald var faren. Det var den de kørte væk i en trillebør. MARGRETHE - Valdemar, så? JOACHIM - Ja, det var der vist også en der hed. MARGRETHE - … eller er det Gorm? ... eller Christian … derhen ad i hvert fald… JOACHIM - Det var noget underligt noget. MARGRETHE - Det var det vel. JOACHIM - Så kommer han traskende dér, tværs over Kløvermarken med en død hund … med åbne våde striber. MARGRETHE - Jeg kan godt huske det, Joachim. JOACHIM - Direkte ud på forbrændingen. (Imiterer Geertsen) ”Kræet strejfer! Jeg fandt den helt ovre i Ugandaskoven!”…(Imiterer sig selv) ”Ja, ja, hej hej… nå for søren!” MARGRETHE - Jeg har hængt din dragt frem i entréen. Han reagerer ikke. JOACHIM (Imiterer Geertsen) - Den stod og lavede hvalpe på den der gårdhund fra Store Magleby … det er bare out of line, out-of-line! … så kan den lære det at pisse op ad sit stamtræ, kan den! (imiterer sig selv) Ja, ja, hej, hej…(lavmælt) Men den er jo død? MARGRETHE - Jeg kan godt huske det! … Joachim, vi har lidt travlt. Jeg har hængt din dragt frem i entréen. JOACHIM - Er far stået op? MARGRETHE - Jamen det er jo dét, ikke, og du skal også i bad. JOACHIM - Jeg vil ikke ha’ dragt på, den klør. MARGRETHE - Pjat… JOACHIM - Og jeg har siddet med Pandrup Hovedgade hele natten… MARGRETHE - Der er mange minder i dag, Joachim, det synes jeg vi skal huske hinanden på. JOACHIM - Ja, men jeg har pakket splitflag hele natten, Margrethe! (puffer med foden til en stor papkasse under skrivebordet) 230 splitflag til Pandrup Hovedgade, Margrethe! Flaglinier, og hele lortet, og hvor var du? MARGRETHE - Jamen, jeg sov da. JOACHIM - Ja. Så jeg er træt… (tænder en smøg som tilløb)… så jeg ta’r ind til Yoyo! MARGRETHE - Det er familiedag i dag, Joachim! JOACHIM - Det jo altid familiedag… MARGRETHE - Det er familiedag i dag, det kan jeg godt fortælle dig... Jeg går ud og ryger. Margrethe skridter raskt ud af stuen. Ta’r kikkerten og blokken med i farten, og kommer til syne på den anden side af vinduet. Famler en Grøn Look frem og tænder den. Banker på ruden og artikulerer at Joachim skal slukke sin smøg, mens hun vinker artigt til Geertsen overfor. Joachim stiller sig demonstrativt op og pulser løs. Har sig en lille fest, før han igen sætter sig ved regnskaberne. Fra badeværelset: HENRY (råber fra badeværelset) - Go’ morgen unger!