Hvis...

Familien er samlet til mors fødselsdagsfest. Alt er, som det plejer. Alligevel er intet, som det plejer. Midt i stuen ligger mor i en hospitalsseng i koma. Der har ikke været kontakt med hende siden hun faldt og slog hovedet for snart et år siden. Nu har familien fået lov at få hende med hjem for at fejre påsken og moderens fødselsdag. Nu skal familien rigtig hygge sig med påskefrokost, påskelege og fødselsdagsfest. Men under overfladen lurer en dyb sorg og en fortvivlelse, der truer med at splitte alting ad.

Personer: Helge, 62 år. Tove, 61 år: Helges kone (ligger i koma). Charlotte, 34 år: Helge og Toves datter. Morten, 26 år: Helge og Toves søn. Tina, 21 år: Mortens kæreste. Mona, 59 år: To

I et hjem i en provinsby. Evt. et rum, hvor der er køkken, spisestue og stue i ét - måske også et lille kontorhjørne med skrivebord. Eller en stue med døre ud til nogle af ovennævnte rum. Måske er der en for-entre udenfor en af dørene, så folk ikke træder direkte ind i stuen. En trappe går op til 1. sal. En kvinde, Tove, ligger i en hospitalsseng et sted i stuen. Hun ligger i koma. For 11 måneder siden faldt hun ned ad trappen her i hjemmet og slog hovedet. Siden da har hun ligget i koma på et hospital. Hendes tilstand er stabil, men dårlig. Hun kan ingenting, der er ingen kommunikation med hende. Hendes krop trækker selv vejret, men alt andet skal andre gøre for hende: Hun får mad gennem en sonde, der sættes til et hul på maven. Hun ligger med ble på og hun skal evt. have væske og medicin ført ind i årene. For at trække vejret frit, har hun fået opereret et hul på halsen. Indimellem skal hun have noget ilt-støtte - dvs. det er ikke en maskine der trækker vejret for hende, men man sætter ind imellem en maskine til hendes hul på halsen og så tilfører den ekstra ilt til hendes egen vejrtrækning. SKÆRTORSDAG ankomst- aften Tove ligger i sin seng. Ilt-maskinen er koblet til. HELGE - Det er næsten et år siden nu. Jeg vågnede midt om natten. Der lød et smæld ovre fra vinduet, og så vågnede jeg. Og så opdager jeg, at Tove ikke ligger ovre i sin seng. Hun er væk. Døren står åben og jeg kalder så på hende. Men der er ikke nogen der svarer. Så går jeg ud for lige at kigge - men da jeg så kommer forbi her ved trappen, så kan jeg se at hun ligger lige der, for enden af trappen. Der ligger hun. Og hun trak heldigvis vejret kunne jeg se, men jeg kunne slet ikke komme i kontakt med hende. Og det har jeg sådan set ikke kunne lige siden. Hun har ligget oppe på hospitalet i det år nu - og der er ingen kontakt, hun er helt væk. Men nu har hun fødselsdag, her på lørdag. Og så er det jo påske, og så tænkte vores datter, Charlotte, at vi skulle samles allesammen, lige som vi plejer. Og.. - men det ville hun. Så hun fik arrangeret med hospitalet, at Tove kunne komme hjem her i de par dage. Og de har så lige været fra Holbæk Sygehus med hende. Et par dage efter at Tove faldt, da var jeg ude i haven. Og så så jeg, at lige neden for soveværelsesvinduet - der lå en fugl. Og jeg kunne se, at den havde sådan knækket næbbet - så det må være den, der har vækket mig den nat, tænkte jeg så. Den har nok slået sig mod ruden, og har ikke kunnet flyve videre, og så har den ligget der - indtil den var død. Jeg ville så hente en skovl og en pose og så ud og fjerne fuglen - men da jeg kom tilbage, så havde ræven sgu taget den. Jeg ved heller ikke hvorfor den har fløjet rundt der, midt om natten. Men hvis den ikke havde vækket mig.. Ja. Men Tove bliver 61, her på lørdag. Morten og Tina ankommer. Ringer på eller træder bare ind. MORTEN - Hejhej! HELGE - Kom indenfor.