Platonov

Vi er i Rusland i slutningen af 1800-tallet. Skolelæreren Platonov kommer sammen med sin hustru til enken Anna Petrovna Vojnitsevas sommerresidens efter en lang vinter. Her møder han sin tidligere kærlighed – nu gift med enkens søn - og den pige han flirtede med sommeren før, og spillet sætter i gang, ikke mindst da også enken afslører sin meget kontante interesse for ham. Platonov befinder sig i en vild karrusel af kvinders betagelse af ham. Og et uvejr af intriger bryder løs.

Personerne Ánna Petróvna Vojnítseva - en ung enke efter general Vojnitsev Sergéj Pávlovitj Vojnítsev - søn af general Vojnitsev fra hans første ægteskab Sófja Jegórovna - hans hustru - Porfíri

Første akt Dagligstuen i Vojnitsev-familiens hjem. En glasdør ud til haven og to døre ind til de indre værelser. Blandede møbler i gammel og moderne stil. Et flygel og ved siden af det et nodestativ med en violin og noder. Et stueorgel. Billeder (olietryk) - i forgyldte rammer. Scene I Anna Petrovna sidder ved flyglet og læner hovedet mod tangenterne. Nikolaj Ivanovitj Triletskij kommer ind. Triletskij (går hen til Anna Petrovna) - Hvad er der? Anna Petrovna (løfter hovedet) - Ikke noget ... Jeg keder mig lidt ... Triletskij - Lad mig få noget at ryge på, mon ange!* Kroppen trænger så skrækkeligt til at ryge. Jeg har af en eller anden grund slet ikke røget i dag. Anna Petrovna (giver ham en papiros*) - Tag nogle stykker, så du har til senere. (De tænder deres papirosser). Nikolja, jeg keder mig! Vemod, der er ikke noget at tage sig til, humørsyge ... Jeg ved ikke, hvad jeg skal finde på ... Triletskij tager hende ved hånden. Anna Petrovna - Tager De min puls? Jeg er rask ... Triletskij - Næh, det var ikke pulsen ... Jeg ville kysse den ... (Kysser hendes hånd). At kysse Deres hånd er som en pude ... Hvad vasker De Deres hænder med, at de er så hvide? Et under af et par hænder! Jeg må kysse dem endnu engang. (Kysser hendes hånd). Hvad med et parti skak, ha? Anna Petrovna - Lad gå ... (Ser på uret). Kvart over tolv ... Mon ikke vore gæster er ved at gå til af sult ... Triletskij (gør skakbrættet klar) - Efter al sandsynlighed. Hvad mig angår, så er jeg skrækkelig sulten. Anna Petrovna - Det var jo heller ikke Dem, jeg spurgte til ... De er altid sulten, selv om De spiser hele tiden ... (De sætter sig ved skakspillet). Trækker De ... Nå, det har De allerede ... Man skal tænke sig om, før man trækker ... Jeg gør sådan ... De er altid sulten ... Triletskij - Så, det gør De ... Tjah ... Sulten, ja ... Skal vi snart spise frokost? Anna Petrovna - Jeg tror ikke, det bliver snart ... I anledning af vor ankomst tillod kokken sig at kikke dybt i glasset, så nu ligger han på valen. Men morgenmad kommer der snart. Alvorligt taget, Nikolaj Ivanytj, hvornår bliver De mæt? De spiser, spiser og spiser ... spiser i det uendelige. Det er skrækkeligt! Sådan et lille menneske og sådan en stor mave! Triletskij - Åh ja! Forunderligt! Anna Petrovna - De kom ind på mit værelse, og uden at spørge spiste De en halv pirog!* De vidste meget vel, at det ikke var min pirog, ikke? Det er noget griseri, min kære ven! Deres træk! Triletskij - Det ved jeg ikke noget om. Jeg ved bare, at den ville gå til, hvis jeg ikke spiste den. Mener De det træk? Det kan man jo ... Men jeg trækker sådan ... Hvis jeg spiser meget, så betyder det, at jeg er rask, og hvis jeg er rask, så, med Deres tilladelse ... mens sana in corpore sano.* Hvorfor grubler De? Træk bare, min kæreste dame, uden at tænke først ... (Synger). ”Jeg ønsker at berette for Dem, berette for Dem ...”* Anna Petrovna - Hold mund ... De forstyrrer mine tanker. Triletskij - Det er synd, at De, en så klog kvinde, ikke forstår noget ud i det kulinariske. Den, der ikke forstår at spise godt, er en krøbling ... En åndelig krøbling! ... Thi ... Undskyld, undskyld! Men sådan kan man ikke trække! Nå? Hvor vil De hen? Åh, jamen, det er en anden sag. Thi i naturen indtager smag en plads ligesom hørelsen og synet, det vil sige, indgår blandt de fem sanser, som i det store og hele henhører til, herre du milde Gud, psykologiens område. Psykologien! Anna Petrovna - De har åbenbart tænkt Dem at lufte deres skarpsindighed ... Lad være med det, min kære! Det både keder mig, og så står det slet ikke til Deres ansigt ... Har De bemærket, at jeg ikke ler, når De er skarpsindig? Det er vist på tide at bemærke ... Triletskij - Deres træk, votre excellence! ... Tag springeren. De ler ikke, fordi De ikke forstår noget ... Sådan ... Anna Petrovna - Hvad ser De efter? Deres træk! Hvad tror De? Kommer “hun” - Deres “dame”, på besøg her i dag? Triletskij - Det lovede hun. Hun gav mig sit ord på det. Anna Petrovna - I så fald skulle hun snart være her. Den er over tolv... De ... undskyld mit spørgsmåls ubeskedenhed ... Har De det bare “sådan da” med hende, eller er det alvorligt?