1410 skuespil i databasen 12.04.2021

Suisui danser

Lise Andersen
Baggrunds information
Suisui er ti år og bor i Botswana. Botswana ligger i det sydlige Afrika. Suisui har mistet sin mor. Faren forlod familien, da Suisui blev født, og Suisui og hendes søster, Mathilde har boet hos en tante, mens moren var syg. Tanten er fattig, og har ikke længere råd til at have de to børn boende. Derfor skal de flytte til en SOS børneby. ”Suisui danser” er på samme tid et socialrealistisk drama og en rejse i fantasien og begge dele med en god tilgang for børn til det fysiske teater gennem sang, dans og musik undervejs i forestillingen.
År / Udgivet:2005 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Børn & unge / Temaspil
Medvirkende:10-20 ( 10 kvinder, 10 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-566-8
Locations:4
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Lise Andersen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Rollerne: Suisui (pigen, der har hovedrollen, ca. 10 år) Mathilde: (pige på ca. 12 år, Suisuis storesøster) Tante: (en voksen kvinde, pige klædt ud som voksen - har taget sig af Suisui og Math
Uddrag
Prolog: ( Suisui, kommer ind på scenen og siger prologen) Suisui: Jeg hedder Suisui og er ti år Mit land er Botswana. Der er der mange, der dør af AIDS. Det gjorde min mor også. Nu er jeg i en SOS børneby og har fået en ny mor og nye søskende. Jeg har også en tante. Hun hedder Miriam, og hun hjælper mor. Min rigtige søster Mathilde er her også. Jeg deler værelse med Mathilde, Helen, Maggi og Tha-biso. Sheena er så lille, at hun sover inde ved mor. Drengene har deres eget værelse. Mine nye brødre hedder Sunny, Peace og Boysie. Jeg hjælper mor med at ordne vores værelse og som-metider dækker jeg bord og luger i køkkenhaven. Jeg elsker når mor fortæller historier. Jeg kan bedst lide majsgrød. Jeg kan ikke lide kød. Jeg elsker at danse. Jeg hader når nogen driller. Det her er min historie. Det er mine drømme Men der er også andre børns historier og drømme Børn fra Botswana Børn fra Afrika Suisui går roligt ud af scenen 1 del Scene 1: (Suisui kommer løbende ind på scenen. Hun er oprevet, græder. Lyset er dæmpet. I et hjørne af scenen ligger en bun-ke grene. Der er en svag lyd af trommer. Henvisning til mu-sik sidst i manus) Suisui: Jeg vil ikke være her! (Mathilde og en tante kommer ind på scenen) Mathilde: Kom nu, Suisui! (løber efter Suisui) Tanten: Suisui, vil du så komme! Suisui (græder): Jeg vil have min mor! Tanten: Din mor er død... det ved du jo godt. Kom nu ind! (Tantens fem børn kommer ud, nogen kalder på Suisui. Ma-thilde leder stadig. Suisui har gemt sig i krattet) Tanten (irriteret): Lad hende være, Mathilde. Hun kommer nok, når det bliver mørkt. (Mathilde opgiver at finde Suisui og går ind igen. Der bliver helt mørkt på scenen) Scene 2: (Lyset kommer langsomt tilbage. Mathilde leder efter Suisui, kalder på hende. Finder hende i krattet, børster hende ren.) Mathilde: Jeg har sådan ledt efter dig! Hvorfor svarede du ikke? Suisui: Jeg vil have mor! Mathilde: Mor er død… Det ved du godt. Vi skal flyt-te. Vi kan ikke blive her. Suisui: Jamen… hva’ så med skolen? Jeg skal have ma-tematik i morgen! Mathilde: Der er vel også en skole, der hvor vi skal hen… Suisui (stamper i gulvet): Jeg vil blive her! Mathilde: Det kan vi bare ikke, at du ved det! Tante har ingen penge… hun er fattig! Suisui: Jamen… (Tanten går dem i møde) Tante: Hvad går I to og snakker om? Suisui (gråden nær): Jeg vil ikke flytte! (Tanten tager dem begge om skuldrene) Tante: Hør nu her! I boede her, fordi jeres mor var syg. Vi har kun det, jeg kan skrabe sammen… selv det er for lidt til mine egne unger. Nu er jeres mor død… nu vil andre tage sig af jer! Suisui: Hvorfor har vi ikke en far? Tante (sukker dybt):Jeres far var ikke værd at holde på! Den skid’rik! Han flyttede fra jer, da du blev født, Sui-sui. Det ved du vel? Suisui (bedende): Tante, må vi ikke godt blive? (Tanten giver Suisui et knus og kysser hende på håret) Tante: Hvis jeg bare kunne…(de går ind i huset) Se på mine egne små! (tanten peger på et par små børn, lasede i tøjet) Jeg har dårligt råd til at give dem tøj på kroppen! (tørrer snottet af den mindste) (Mathilde begynder at pakke ting sammen i et stort tørklæ-de. Tingene er: et par slidte t-shirts, to par trusser, en kam, et par regnehæfter) Tante (vender sig mod Suisui): Det var din far, der var skyld i, at din mor blev syg! Hun skulle aldrig være faldet for ham! (slår opgivende ud med hænderne) Jeg sagde også til hende: han er ikke værd at samle på! Men ville hun høre? Nej! (Tanten og hendes fem børn ser på, at Mathilde pakker) Tante (vrider sine hænder): Vi har altså ikke råd til at have jer! Alle mine egne børn… (Suisui har fundet en bliktallerken, som hun vil lægge i den lille bunke i tørklædet.) Tante (peger på tallerknen): Nej… den kan du ikke tage! Suisui: Men det var mors! Tante: Den kan jeg ikke undvære… i børnebyen får du din egen tallerken. Det er jeg sikker på. Suisui (bedende): Åh, tante… må jeg ikke nok? Tante: Gi’ mig den så! (river tallerknen ud af hånden på Suisui) (Tanten ser på pigerne, der er parate til at gå. Suisui og Ma-thilde giver tantens børn et knus til farvel) Tante (fuld af dårlig samvittighed): I ved jeg havde be-holdt jer, hvis jeg kunne! (retter på Suisuis tøj, fjerner en hårtot) Vent! (finder to bananer og en appelsin) Her! Tag dem! Og opfør jeg pænt i børnebyen! Husk at gøre, som der bliver sagt! (Mathilde og Suisui nikker) Mathilde: Ja, tante. Tante: Så skal I nok få det godt! (ser sig i spejlet, smører læbestift på, ordner tøjet og friserer sig) Kom så, piger! Så går vi! (Tanten tager Suisui i hånden. Mathilde går ved siden af med tørklædet samlet i en bylt. De vender sig og vinker til tantens børn.) Lyset dæmpes