Støvet og mørket

RAGNAROK er opover. Guderne er parate, jætterne står klar. Fenrisulven venter, og Midgårdsormen har åbnet gabet. Kun Ragnar nægter at være med. Han, den tidligere viking, er flyttet sammen med kæresten Epifania, den lysende og strålende. Der er nye tider i vente, men guderne skal først have fyret Ragnarok af. De vil drukne verden i støv og mørke. Ragnar kaster sig med Epifania i hælene ind i de gammelkendte gudemyter og forsøger at få dem sat ud af kraft. Fulgt af Hugin og Munin, Odins forpjuskede ravne, kører det store spil!

PERSONERNE: RAGNAR, en bonde, tidligere viking EPIFANIA, hans kæreste HUGIN, en kvindelig ravn, tilhører Odin MUNIN, en mandlig ravn, tilhører Odin ODIN, den øverste af alle guderne LOKE, ha

STØVET OG MØRKET (Ragnar, den tidligere viking, og hans kæreste, Epifania, står på deres nyligt tilsåede marker og beder guderne om godt vejr og rigelig høst. De smider en håndfuld korn ud i tre retninger) EPIFANIA: Til dig, Frigg, for samhørigheden mellem én mand og én kvinde. RAGNAR: Til dig, Frøj, for det lystne liv og det hede favn-tag og en evig elskov. EPIFANIA: Til dig, Freja, for sæden som du lader vokse i kvinden som på marken. (de slipper hvad de har og forlader stedet tæt omslyngede) (To ravne flakser rundt i verden, forvildede, forfløjne. Der må gerne være musik til, men ikke engang musikken kan de holde takten til. Til sidst lander de fortumlede i Valhalla, midt i - ) (Gudernes ritual: Balder hænger udspændt - mellem himmel og jord. En pil borer sig ind i hans bryst. Guderne samles om hans lig. Der er Odin, Tor, Frigg, Freja, Hejmdal og Frøj. De to ravne Hugin og Munin flankerer dem så godt de nu kan. Loke slutter sig veloplagt til guderne. Odin lægger rituelt ud) ODIN: Den lyse gud Balder er død, han er død. TOR: Det var Loke der sigtede pilen ind, det er hans skyld! HUGIN: (til Munin) Vi skulle være kommet noget før, se nu hvor galt det er gået. LOKE: Jeg indser ikke at jeg skal have hele skylden for no-get de høje guder selv har forberedt gennem lang tid. I ud-førte selv drabet. I står selv med skammen. HEJMDAL: Balder var den eneste der kunne have skaffet os fred og godt år. FRØJ: Og snart er her kun vilje til krig og blod. MUNIN: (til Hugin) Vi skulle slet ikke være taget af sted. FREJA: Menneskene vil stadig elske hinanden, menneskene vil altid elske! FRØJ: De vil være redningsløst fortabte når ingen længere værner om deres fred. FRIGG: Vi bildte os ind at Balder var udødelig. Og så ba-nede vi selv vejen til hans hjerte. Misteltenens alvor gjorde gudernes leg til skamme. Fra nu af vil intet længere lykkes for os. (Loke sørger for at Balders lig bliver slynget bort i afgrunden. Hugin og Munin ser lystne efter liget, de kunne godt have tænkt sig en bid) LOKE: Så farvel da, Balder, du var et løfte uden håb, en vil-je uden sejr, du var tom retfærdighed! Og vi ofrer her dit døde kød til Hels skyggeland! (gudinderne ser forfærdet Balder forsvinde og ritualet dermed blive brudt. Frøj prøver omgående at bemægtige sig himlens høj-sæde) FRØJ: Loke er vokset til stor magt på det sidste. Og Odin har tilranet sig stor magt. Snart vil deres gamle blodfejde bryde ud i lys lue! (Odin prøver at få Frøj ned fra højsædet ved at hive ham i benet)