Vildskud

Den rejsende i ”Vildskud” bruger de sidste penge på en busbillet, der gerne skulle fører ham på vej. Han er bare ikke sikker på, hvorhen. Han er i det hele taget ikke sikker på ret meget. Men den rejsende bliver køresyg, får kvalme og må til sidst vælte ud af bussen for at brække sig! Han fortsætter til fods, i en by med høje grå bygninger, et sted hvor solens stråler aldrig helt når ned. På sin vej, møder han de mærkeligste mennesker - som alle former ham, retter ham til, lære ham om livet. Vildskuddene bliver klippet af, et for et! Men tvivlen sidder stadig i hans øjne… Vildskud stiller mange spørgsmål og gør det på en ganske morsom og indimellem grotesk måde. Vildskud er fyldt med absurde dialoger, ren poesi, alvor og grin - men Vildskud giver ingen svar, dem må du selv lede efter!

PERSONERNE EN MAND EN KONE EN REJSENDE EN PASSAGER EN SYGEPLEJERSKE EN BEBOER EN EKSPEDIENT EN MÆRKELIG FYR EN PIGE

I EN STUE EN KONE - Hvem var det du talte med? EN MAND - Det var bare en eller anden ung knøs, som stod og råbte ned på gaden EN KONE - Hvad råbte han? EN MAND - Det ved jeg ikke, jeg bad ham om at dæmpe sig lidt EN KONE - Det var godt EN MAND - Ungdommen nu til dags - de er ikke ordentligt opdraget EN KONE - Det kan du have så evig ret i EN MAND - Det er forældrene, de kan ikke finde ud af at sætte grænser. Jeg kan godt sige dig, den gang jeg var på hans alder, der fik jeg sørme ikke lov til at rende rundt og forstyrre folk - næ der var ting der skulle passes EN KONE - Det var der EN MAND - Man havde slet ikke tid til den slags EN KONE - Nej ih gud fri mig vel EN MAND - Det vil du da godt give mig ret i? EN KONE - Ja, den gang var tingene anderledes EN MAND - Det var de - var man uartig, ja så var det en på siden af hovedet. Så kunne man sgu lære det EN KONE - Eller en bag i EN MAND - Det er der aldrig nogen der har taget skade af - det er nu bare min mening EN KONE - Nej tværtimod EN MAND - Men i dag - uha nej - der må man dårlig bede sit barn om at gå ned med skraldespanden EN KONE - Lediggang er roden til alt ondt EN MAND - Så sandt, så sandt - vise ord. Hvem er det i øvrigt der har sagt det? EN KONE - Er det ikke Grundtvig? EN MAND - Grundtvig? eller måske Stauning - nej - det var nok Platon EN KONE - Hvem er det? EN MAND - Var - han er død nu. Han var filosof EN KONE - Ja, sådan noget forstår jeg mig ikke på EN MAND - Nej det kan vi jo ikke alle. Men det er ham, der opfandt staten EN KONE - Det troede jeg var Grundtvig? EN MAND - Nej det er ham med højskolerne EN KONE - Der kan du bare se - hvad forstår bønder sig på agurkesalat EN MAND - Er der mere kaffe på kanden? EN KONE - Ja, nu skal jeg skænke … EN MAND - Grundtvig det var også ham med sal-merne EN KONE - Ja det ved jeg - dem sang vi skolen - de er meget smukke EN MAND - Men dem lærer de unge formentlig hel-ler ikke længere EN KONE - Det er en synd og en skam EN MAND - Man giver dem vel heller ikke lektier for længere EN KONE - Næ det gør man nok ikke EN MAND - Det er derfor de bliver sådan - de aner jo ikke hvad de skal foretage sig EN KONE - Lediggang er roden til alt ondt EN MAND - Vi måtte læse lektier EN KONE - Det måtte vi EN MAND - Der var ikke så meget at gøre EN KONE - Nej - og ellers så var det en bagi EN MAND - Men jeg har sørme læst lektier - med vores datter EN KONE - Det har du - hver aften EN MAND - Den slags må man ikke forsømme - Det er ens ansvar som forældre. I dag er der garanteret ingen børn der kan Grundtvigs salmer EN KONE - Nej det er sørgeligt EN MAND - Det er hele vores danske kulturarv, der er ved at gå til grunde - og de unge render bare rundt imens, uden at ane hvad de skal foretage sig