1410 skuespil i databasen 12.04.2021

Manden fra Estland

Erling Jepsen
Baggrunds information
En ung mand er flygtet fra sit fattige hjemland. Hans rejse går fra det udsigtsløse og ringe bemidlede Estland i øst til det rige og mulighedsfyldte Danmark i vest. En jagt efter job, muligheder og penge. De barske realiteter som flygtning i Danmark går dog hurtigt op for ham. Han kan ikke finde arbejde og må derfor bruge sit gode udseende for at skaffe penge. Han bliver nøgenmodel på et tegnekursus, hvor kvinderne betages af ham og lokker ham til også at give andre ydelser. Han gør en kvinde gravid og får en søn, som han ikke ser vokse op. Da han en dag bliver ansat på et laboratorium, hvor han skal passe forsøgsdyrene, stjæler han en genmanipuleret mus – og det får følger.
År / Udgivet:2005 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Voksne / Samfund / Debatstykker
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 3 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:87-7865-570-6
Locations:3
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Erling Jepsen




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Kaarel den Yngre: 30 år Kaarel den Ældre: 50 år Iben: 30 / 50 år Laura: 30 år Christian, gift med Laura: 40 år Tid: år 1999 og 2020
Uddrag
Scene 1 Året er 2020. Vi befinder os i sommerhuskvarter på Nordsjælland. Tisville-egnen. Et hybenkrat. Nær vandet. Bagved ligger sommerhusene, store, men nu slidte op, forfaldne, afskallede. Til gengæld er naturen meget grøn, lidt for grøn, nærmest kunstig. Det er sensommer, solen skinner. Kaarel den ældre er i færd med at plukke hyben. Han har sort (gråsprængt) hår, blå øjne. Iben dukker op på sti, ser Kaarel og standser op. Pludselig hopper hybenbusken lidt væk – Kaarel føl-ger efter den uden at virke det mindste forbavset. Plukker videre. IBEN: Tænk at de gider. (Pause) Tomater er de værste. - Hej Kaarel. Han kigger uforstående på hende. Svarer ikke. IBEN: Kan du ikke kende mig? KAAREL DEN ÆLDRE: Nej. IBEN: Er du ikke Kaarel Smeljanski? KAAREL DEN ÆLDRE: Nej. IBEN: Nå. Du ligner ham ellers. Ret meget end-da. (Pause) Det er dig, hold nu op Kaarel. Jeg er Iben. Iben Bruun Jørgensen. KAAREL DEN ÆLDRE: ?? IBEN: Jeg ved godt det er længe siden. Cirka 15 år. Men vi var da gift. Og vi har en søn sammen. Arvo. 20 år. Kaarel tænker. IBEN: Ret høj. Mørkhåret. Blå øjne. Kaarel ryster på hovedet. IBEN: Kaarel, jeg skrev til dig, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre … De truede med at slå ham ihjel, hvis han ikke donerede mere. - Hvad fanden laver du? KAAREL DEN ÆLDRE: Plukker hyben. IBEN: Skal du sylte? KAAREL DEN ÆLDRE: Ja. IBEN: Kan du … ? Han plukker hyben. Busken hopper igen, han følger efter, plukker videre. KAAREL DEN ÆLDRE: Når jeg tager herop i mit sommerhus, Iben, så er det for at få fred. Plukke, sukke. Forstår du? Og intet andet. IBEN: Jeg kom osse bare forbi, der er nogen der venter på mig nede på stranden. (Vil gå igen) KAAREL DEN ÆLDRE: Hvor er Arvo nu? IBEN (hurtigt, febrilsk): Han er indlagt … øh, han skal bringes tilbage til den han var før. Det går fint. Det tager sin tid. KAAREL DEN ÆLDRE: Du må undskylde jeg sagde nej. IBEN: Du sagde ikke nej. Du sagde heller ikke ja. Du svarede slet ikke. KAAREL DEN ÆLDRE: Nå …? IBEN: Nej. KAAREL DEN ÆLDRE: Min mor er død. IBEN: Det gør mig ondt. Hvornår? KAAREL DEN ÆLDRE: Det var nogenlunde samtidig med at du ringede. IBEN: Det skulle du have sagt ... og ikke lagt på. Var du derovre? KAAREL DEN ÆLDRE (nikker): Og jeg har arvet et glas ribsgelé, jeg ville ikke have andet. Hendes hjemmelavede. IBEN: Den var god, det husker jeg ...