Penge
Simon K. Boberg
Baggrunds information
Vi lever alle sammen på markedets præmisser. Skal vi så grine eller græde? Sidder vi i lort og overforbrug til halsen eller er det lykkedes mennesket at genskabe Paradis – nu med supermarkeder og mobiltelefoner?
Penge er målet, midlet og meningen og markedet udgør den eneste mulige fælles virkelighed. Hvad du ikke kan købe, findes ikke.
Rolleliste
Medvirkende:
Karsten / Penge
Søster / Mor
Bror / Far
De to søskende kan ikke se hinanden i Markedets virkelighed
Uddrag
1. Anslag
KARSTEN sidder. Venter. SØSTER ligger blodig i en bunke pen-ge. Hun vågner.
SØSTER - Jeg kan ikke holde det ud.
KARSTEN - Hvad?
SØSTER - Det hele.
KARSTEN - Du er hos mig. Alt er godt.
SØSTER - Ja.
KARSTEN - Du har arbejdet hårdt. Som altid.
SØSTER - Jeg vil ikke mere.
KARSTEN - Hvad?
SØSTER - Tjene penge. Tjene penge.
KARSTEN - Hvorfor er du så ulykkelig? Du har alt.
SØSTER - Ja.
KARSTEN - Du er rig.
SØSTER - Jeg lever som en maskine. En maskine blandt ma-skiner. Jeg bruger og tjener og bruger og tjener og bidrager til galoperende vækstrater med et hysterisk overforbrug til-skyndet og ophidset af en massiv storm af billeder på det gode liv som ingen af os alligevel tror på findes. Tro er inve-steringsvilje, menneskelighed er image, moral er konduite, familie er handelspartnere, tryghed er balance i regnskaber-ne og kærlighed er – kærlighed er overskud og renteafkast. Jeg vil ikke mere og jeg kan ikke mere, for jeg kan ikke mel-de mig ud, jeg har aldrig meldt mig ind, for jeg kan ikke melde mig ud af mig selv.
KARSTEN - Nej.
SØSTER - Jeg savner...
KARSTEN - Ja?
SØSTER - Der var noget andet. Engang.
KARSTEN - Ja. Du har brug for at sove.
SØSTER - Nej, det fortsætter når jeg sover.
KARSTEN - Er det penge du mangler?
SØSTER - Selvfølgelig mangler jeg penge, din idiot, alle har brug for flere penge. Alle vil have mere og når de får det, vil de have mere endnu.
KARSTEN - Du er bare træt.
SØSTER - Der er ingen, der ser på mig. De ser mig ikke. Jeg er ingenting.
KARSTEN - Jeg ser dig. Du er den bedste.
SØSTER - Jeg hader mig selv. Se blodet. Jeg slagtede dem.
KARSTEN - Du omstrukturerede.
SØSTER - Jeg slagtede! … se pengene, de klæber til mig.
KARSTEN - Det var nødvendigt.
SØSTER - Men hvorfor? Det er ondt.
KARSTEN - Markedet er hverken godt eller ondt, det ved du.
SØSTER - Ser du ikke blodet?
KARSTEN - Jo. Du har kradset dig selv igen. I søvne.
SØSTER - Er det bare mig?
KARSTEN - Ja. Prøv nu at sov lidt. (han giver hende en sprøjte)
Det er slut nu.
SØSTER - Det slutter aldrig.
SØSTER sover. En maskeret skikkelse dukker op.