1410 skuespil i databasen 28.03.2024

Penge

Simon K. Boberg
Baggrunds information
Vi lever alle sammen på markedets præmisser. Skal vi så grine eller græde? Sidder vi i lort og overforbrug til halsen eller er det lykkedes mennesket at genskabe Paradis – nu med supermarkeder og mobiltelefoner? Penge er målet, midlet og meningen og markedet udgør den eneste mulige fælles virkelighed. Hvad du ikke kan købe, findes ikke.
År / Udgivet:2005 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Voksne / Samfund / Debatstykker
Medvirkende:3-5 ( 1 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DDF
ISBN:87-7865-560-9
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Simon K. Boberg




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Medvirkende: Karsten / Penge Søster / Mor Bror / Far De to søskende kan ikke se hinanden i Markedets virkelighed
Uddrag
1. Anslag KARSTEN sidder. Venter. SØSTER ligger blodig i en bunke pen-ge. Hun vågner. SØSTER - Jeg kan ikke holde det ud. KARSTEN - Hvad? SØSTER - Det hele. KARSTEN - Du er hos mig. Alt er godt. SØSTER - Ja. KARSTEN - Du har arbejdet hårdt. Som altid. SØSTER - Jeg vil ikke mere. KARSTEN - Hvad? SØSTER - Tjene penge. Tjene penge. KARSTEN - Hvorfor er du så ulykkelig? Du har alt. SØSTER - Ja. KARSTEN - Du er rig. SØSTER - Jeg lever som en maskine. En maskine blandt ma-skiner. Jeg bruger og tjener og bruger og tjener og bidrager til galoperende vækstrater med et hysterisk overforbrug til-skyndet og ophidset af en massiv storm af billeder på det gode liv som ingen af os alligevel tror på findes. Tro er inve-steringsvilje, menneskelighed er image, moral er konduite, familie er handelspartnere, tryghed er balance i regnskaber-ne og kærlighed er – kærlighed er overskud og renteafkast. Jeg vil ikke mere og jeg kan ikke mere, for jeg kan ikke mel-de mig ud, jeg har aldrig meldt mig ind, for jeg kan ikke melde mig ud af mig selv. KARSTEN - Nej. SØSTER - Jeg savner... KARSTEN - Ja? SØSTER - Der var noget andet. Engang. KARSTEN - Ja. Du har brug for at sove. SØSTER - Nej, det fortsætter når jeg sover. KARSTEN - Er det penge du mangler? SØSTER - Selvfølgelig mangler jeg penge, din idiot, alle har brug for flere penge. Alle vil have mere og når de får det, vil de have mere endnu. KARSTEN - Du er bare træt. SØSTER - Der er ingen, der ser på mig. De ser mig ikke. Jeg er ingenting. KARSTEN - Jeg ser dig. Du er den bedste. SØSTER - Jeg hader mig selv. Se blodet. Jeg slagtede dem. KARSTEN - Du omstrukturerede. SØSTER - Jeg slagtede! … se pengene, de klæber til mig. KARSTEN - Det var nødvendigt. SØSTER - Men hvorfor? Det er ondt. KARSTEN - Markedet er hverken godt eller ondt, det ved du. SØSTER - Ser du ikke blodet? KARSTEN - Jo. Du har kradset dig selv igen. I søvne. SØSTER - Er det bare mig? KARSTEN - Ja. Prøv nu at sov lidt. (han giver hende en sprøjte) Det er slut nu. SØSTER - Det slutter aldrig. SØSTER sover. En maskeret skikkelse dukker op.