1410 skuespil i databasen 24.05.2024

To høje kvinder og en lille ma

Annegrete Kraul
Baggrunds information
En tragisk komedie om lykke og løgn. Vikke og Nellie er kolleger og veninder med høje ambitioner og drømme om lykken i livet: ”Alle har ret til et lykkeligt liv”, forsikrer de hinanden og fortsætter: ”Hit med det fede liv!” En uskyldig løgn kickstarter en lavine for de 2 kvinder, som pludselig finder sig selv hvirvlet ind i et drama af løgn, bedrag og fortielser.
År / Udgivet:2005 /
Varighed:60 minutter
Område / Genre:Voksne / Lystspil, Komedie & Farcer
Medvirkende:3-5 ( 2 kvinder, 1 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-556-0
Locations:2
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Annegrete Kraul




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
2 kv 1 md
Uddrag
Et omklædningsrum. Vikke og Nellie kommer ind fra hver deres side. De har arbejdstøj på (evt. kitler). De begynder at skifte tøj og står ved scenens slutning, som de er - i deres daglige tøj. Vikke er langsom og meget omstændelig/omhyggelig med at tage tøjet på og checke hvordan det sidder. Nellie tager sit tøj på uden at checke hvordan det sidder. Hun er effektiv og klæder om hurtigt og er klar til at køre. Hun må vente på Vikke, der langsomt og næsten ubeslutsomt klær om. Vikke retter også en fold og tager et hår af Nellies tøj i ny og næ. Hun nusser. Deres forskellighed ligger under hele scenen, men selv ”kommenterer ” de det ikke og Nellie bliver ikke utålmodig eller sur. De kender hinanden. Vikke: Hej, skat... hej. Dejligt... jeg var bange for du var kørt... Nellie: Hej. (puster træt ud) Nej, nej, jeg venter da på dig... Men jeg sætter dig af ved 6-erens stoppested i dag. Ok? Nellie: Himmel - en dag. Vikke: Der var meget roligt hos os… Var Annelise syg igen? Nellie: Ja. Vikke: Stakkel – hvordan klarer man så meget Nellie (tror det er hende Vikke mener): Årh, hva. Det går jo nok, jeg... Vikke: Hun ser så trist ud… hvordan kan en mand forlade en kvinde som hende? Jeg har altid set på hende og tænkt, hold kæft hvor er hun lykkelig. De der tre søde børn – jamen, så du dem til afdelingernes skovtur? Nellie: Lykkelig? Hvem ved overhovedet hvad det er? Lykkelig. Vikke: Og så hendes hund… har du set hendes hund, århh. Dens ører har sådan nogle hvide spidser.. Vikke kan pludselig høre sig selv. Stopper og siger overrasket og eftertænksomt til sig selv og hen for sig Vikke: Hvordan kan det være jeg altid kommer til at snakke om dyr? Jeg kender faktisk kun 1 anden hvor man på lang afstand kan se: Hende der er lykkelig og hun har fortjent det. Og det er dig. Det kan Nellie dog godt lide at høre Nellie: Nå! Hvordan? Vikke: Det ved jeg ikke. Det kan bare ses. Nu kender jeg dig jo. Men selv hvis jeg ikke kendte dig ville jeg vide... (peger mod en imaginær person på gaden) Der går en glad. Nellie (eftertænksomt): Hm… Er jeg lykkelig? Ja, jeg er vel OK- glad. Vikke (roder i taske efter hårelastik): Du er sgu da pisselykkelig... OG sød...