1410 skuespil i databasen 12.04.2021

Inden Stjernerne

Ulla de Frey
Baggrunds information
Et fremtidsspil om at være i en tid, hvor man ikke hører til. Og om at turde livet
År / Udgivet:2005 /
Varighed:120 minutter
Område / Genre:Voksne / Psykologiserende spil
Medvirkende:3-5 ( 1 kvinder, 2 mænd, 0 børn, 0 øvrige )
Rettigheder:DRAMA
ISBN:87-7865-557-9
Locations:1
Musik:
Mere info:DRAMA, 70251141
Ulla de Frey




webmaster@skuespil.net
Rolleliste
Roller: Ea - En kvinde, i halvtredserne Ka - En mand i tyverne Mill - En biologisk computer, Millenium-systemerne Sted: Astrobase et sted i Europa Tid: Slutningen af det 21. århundrede V
Uddrag
Noget om at være i en tid, hvor man ikke hører til Noget om at have noget at give, men ikke nogen at give det til 1.Akt Lyset er koncentreret omkring Ea og et avanceret stykke elektronik. Der er anbragt en grøn plante, der står og ser malplaceret ud. En “intensivafdeling”, hvor Ea ligger i avanceret stol dækket af alu bånd og en slags hjelm, der dækker ansigtet. Det skal ligne en patient på sit yderste. Ru-met iøvrigt ligger i mørke. Sfærisk musik, moderne symfonisk med brag fra raketaf-fyringer og snurren af måleapparater. Det sciencefiction-agtige lydbillede bliver pludselig mere dagligdags ved den hyggelige lille lyd: Mill: Bib! Tavshed Mill: Bib! Nogle lys blinker på computeren. Alarmerende lyde – skik-kelsen rører svagt på sig. I starten. Bevægelserne bliver voldsommere. Mill: Bibibibibiiiiiiiiiiiiiiiiii! Ea (inde fra hjelmen): Altså....Dét siger jeg dig, du begynder ikke at kommunikere, før jeg vil ha’ det… at du ved det… Mill:: Bibib… Ea: Nej, siger jeg jo. Jeg orker ikke at snakke med nogen, jeg skal ikke ha’ noget, og klokken er … Mills stemme er dyb, maskulin og nærmest sexet, men elektronisk og anderledes end menneskers (ikke teknisk fremstillet, spillet af skuespiller) Mill: Nul nihundrede og to dut… Ea: Det er ligemeget…jeg ved udmærket godt, hvad klokken er, tak. Jeg har sgu selv et ur… Mill: Det undlader du ikke at gøre opmærksom på… Ea: Så lad være med at forstyrre mig. Mill: Hvordan har du det? Ea: Tak, jeg… Du godeste, jeg ligger og snakker med den… jeg ligger og snakker med den, som om …det var… en eller anden. Hvis man så bare kunne slukke for skidtet. Hold din kæft indtil videre… Mill: Din holdning er negativ. Motivationen mini-mal… Ea: Sådan noget lort… Mill: Skal det registreres? Ea: Det kan du bare lige vove på, din … blik-dims! Du er bare et surrogat… Mill: Skal det registreres? Ea: Naaaj!! Der er alligevel ingen, der kan fremmed-ord mere. Det er ikke til at holde ud. Behøver du være aktiv hele tiden? Mill: Det er meningen. Det er det, jeg skal bruges til, ikke? Hvad ville du gøre uden mig? Ea: Formodentlig være død… Mill: Der kan du se… Ea: Altså…Hvis der var en præmie for selvtilfredshed! Mill: Det er der, men jeg har ikke vundet den endnu… Ea: Det ku’ jeg ha’ sagt migselv. Kan jeg så få lidt privatliv? Mill: Jeg er programmeret til at hive dig ud af dine hallucinationer nu. I øvrigt er du bagud, ikke? Du ved, hvad der sker, hvis du ikke når det? Ea (opgivende): De kan rende mig i røven, kan de.